GEDSTED: Børnehuset i Gedsted er i gang med en større omstrukturering og nytænkning af lokalerne.
Inden Børnehuset for alvor starter med at indrette sig, er det nødvendigt at gøre alle lokaler indbydende og moderniserede. Herfra kom så kom idéen med Store maledag.
Mange forældre troppede op da Børnehuset kaldte på hjælp til at male hele institutionen.
Lige først virkede det meget uoverskueligt, men ved fælles hjælp blandt forældre, personale og venner af huset, kom man rigtig langt. Der er blevet malet vægge og paneler, næsten over det hele, så nu fremstår Børnehuset lyst og rart.
I løbet af det næste måneds tid, sker der yderligere forbedringer i form at vægge der flyttes og køkkener der moderniseres.
