HAUBRO: Traditionen tro arrangerede Haubro Beboerforening fællesspisning på Himmerlands Ungdomsskole i starten af efterårsferien.
Lokale ildsjæle stod for maden, som stod på stegt flæsk med persillesovs og en Black Magic kage til dessert. Tilslutningen var stor da i alt 165 valgte at spise med mandag aften.
Haubro Beboerforenings formand Bo Serritslew, som også var med på madholdet, var meget imponeret over fremmødet.
– Det er dejligt at se, at vores lille hyggelige by kan mønstre så flot et fremmøde. Det vidner om et godt fællesskab i byen, siger han