Stor interesse for at se boliger i Mortensparken II

FARSØ: I torsdags inviterede Aars Boligforening indenfor i de nye lejeboliger i Mortensparken II.

Et sted mellem 80 til 100 personer kiggede forbi i de to timer der var inviteret til Åbent Hus.

Ud over at kigge på indretning, kunne man også få en snak med projekt- og administrationschef Henrik Larsen i Aars Boligforening omkring praktiske ting.

¼ udlejet
En interesse og et fremmøde som direktør Brian Larsen er særdeles tilfreds med. Forud for Åbent Hus arrangementet var der allerede lavet lejeaftale for en ¼ del af boligerne – altså 5 lejemål.       

Der var mulighed for at se de tre typer boliger som findes i Mortensparken II, nemlig 2. vær, 3. vær. og 4. vær. I Mortensparken I findes ”kun” 3 vær. lejligheder.

Særlig interesse for 2. vær og stuelejligheder
-Vi har med Mortensparken II fornemmet, at der godt kunne være interesse for både mindre og større boliger, så det ikke ”kun” tilbydes 3. vær. lejligheder, som ellers er det mest gængse. Det har vi fået god respons på. Blandt de udlejede boliger er nemlig et par 2. vær., fortæller Brian Larsen.

Ligesom det også kom bag på boligforeningen i Mortenparken I, at der faktisk var størst interesse for stuelejlighederne, så forholder det sig også sådan denne gang. Folk kan bedst se sig boede i stueplan, med terrasse og lidt græs udenfor, selvom der på 1 sal og 2 sal er udsigt over byen.         

Der er lige nu ved at blive anlagt terrasser til stueplanlejlighederne.

Klar til indflytning 1. april
-Heldigvis kan vi opfylde boliger der passer til alle, så derfor er jeg sikker på, at rigtig mange vil være klar til at flytte ind fra den 1. april, hvor byggeriet vil stå helt færdigt, siger Brian Larsen.

Det var muligt at se boliger i stueplan og på 2. sal.

Gulvvarme i alle rum
Ud over at Mortensparken II byder på forskellige størrelser lejligheder, så har de 21 lejligheder også gulvvarme i alle rum.

-Det er noget som mange har efterspurgt. Så udnytter man alle kvadratmeter i boligen og der vil f.eks. ikke så en radiator i vejen for indretningen.  Gulvvarme i alle rum har vi nu indført i alle vores nybyggerier, fortæller Brian Larsen.

Det var før Mortensparken I blev bygget. Så selvom Mortensparken I kun er 5 år gammel, så skifter tiderne, og lejerne har nye ønsker.

Hævede terrasser
Mortensparken II ligger med to huse mod Mortengade. Husene ligger forskudt, så man ikke kigger på en lang lige flade. Lige nu er der ved at blive etableret terrasser ud for boligerne i stueetagen både mod nord og syd. De sydvendte terrasser er hævet over niveau og får græs skrånede mod fortovet ved Mortensgade, adskilt med en hæk.
Nogle får mere græs og afstand til fortovet end andre. 

-Vi har valgt hæk frem for hegn. Det giver en blødere overgang, fortæller Brian Larsen. Og af hensyn til privatlivets fred så er det høje og robuste hækplanter vi planter fra start af.       

For enden af de to huse, altså mod indkørslen til Mortensparken og ved affaldsmolokkerne vil der dog blev afsluttet med hegn af hensyn til støj.          

Udsigt, altan, svalegang og elevator
For 1. og 2. salslejlighederne vedkommende har de altan mod syd og svalegang mod nord. Via svalegangen kan man benytte enten trapper eller elevator.

Det er intet problem at bo på 1. eller 2. sal for der er elevator i dette tårn.

Til alle lejligheder hører desuden et skur og p-plads. Det er det sidste der laves i byggeriet. 

Lejlighederne varierer i størrelse fra 87 m2 helt op til 114 m2 og koster op til kr. 8.800 plus forbrug om måneden.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.