Af: Ole Wisti Lassen, Agrarøkonom og landbrugsskoleunderviser, Hornumvej 105, Farsø
Jeg mener det er vigtigt for vores landbrug i Vesthimmerland, at der er en infrastruktur der kan imødekomme udfordringerne med den kommende Co2-afgift. Men jeg mener også at ansøgningen på biogasanlæggets størrelse på Holmevej er ude af proportioner.
Konklusion: Alt gylle fra alle malkekøer, alle kvier, alle søer med smågrise i hele Vesthimmerlands kommune, OG alt gylle fra hvad der svarer til 12,8% af Danmarks samlede slagtegriseproduktion skal køres til Farsø for at udnytte en tilladelse på 2 mio. tons.
Lidt fakta om hvor stort et biogasanlæg, der egentlig er ansøgt om på Holmevej ved Farsø:
Ansøgningen på udvidelsen af biogasanlægget lyder på, at anlægget ønsker tilladelse til at behandle 2.000.000 tons gylle årligt.
Men hvor meget er det egentlig?
Af nedenstående tabel kan aflæses, at der samlet, fra alle malkekøer, alle kvier, alle søer og alle smågrise i hele Vesthimmerlands kommune, produceres hvad der svarer til 906.123 tons husdyrgødning samlet årligt.
Da anlægget ansøger om 2 mio. tons gylle årligt, vil der, selvom alt gylle fra alle køer, alle kvier og alle søer med smågrise i hele Vesthimmerland køres til Farsø, stadig skulle findes næsten 1,1 mio. ton gylle.
Det svarer til, at produktionen af gyllen fra 12,8% af hele Danmarks slagtegriseproduktion mangler!
En slagtegris producerer 480 kg gylle inden den køres til slagteriet. Derfor er den manglende mængde af gylle, produktionen fra 2,2 mio. slagtegrise.
I hele Danmark blev der i 2022 slagtet 17,8 mio. grise, dermed udgør den manglende mængde hvad der svarer til 12,8% af hele Danmarks samlede slagtegriseproduktion.
Opsummering: Alt gylle fra alle malkekøer, alle kvier, alle søer med smågrise i hele Vesthimmerlands kommune, OG alt gylle fra 12,8% af Danmarks samlede slagtegriseproduktion skal køres til Farsø.
Biogasanlæggets ansøgte størrelse er efter mit synspunkt ude af proportioner.