Stigende brændstofpriser rammer også Mary

HVALPSUND: Når færgebestyrelsen i dag har møde, er det for at finde ud af om billetprisen ombord på Færgen Mary næste år skal stige med 5 eller 10%.

Årsagen er naturligvis de stigende brændstofpriser, selvom færgen allerede nu forsøger at optimere brændstofforbruget ved at sejle ved lave omdrejninger.

Men som alle ved med bil, så har brændstofpriserne i år taget et gevaldigt hop opad. Det kan også mærkes på færgens økonomi, hvor man i år har undladt en stigning på billetprisen.

Ud over de forslående stigninger på billetprisen på enten 5 eller 10% i 2023 vil man også spare på reparation og anskaffelser i størrelsesorden på kr. 200.000.

Stigningen i billetprisen er baseret på, at stigningerne ikke medfører mindre billetsalg, da det også er blevet væsentligt dyrere at transportere sig i bil.

Såfremt brændstofpriserne falder i 2023 vil det indvirke positivt på driften, mens en bevarelse af nuværende priser på brændstof kan medføre, at de to ejerkommuner – Vesthimmerland og Skive må ansøges om et ekstraordinært tilskud.

Det er da også Byrådene i de to kommuner, der skal tage den endelige stilling efter drøftelse i Færgebestyrelse, teknisk udvalg og økonomiudvalg.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.