Stiforløb opgraderes til kyststi med udsigtstårne

ERTEBØLLE/RISGÅRDE: I Vesthimmerlands Kommunes områdefornyelsesprogram ’Vesthimmerlands – Udvikling i landdistrikterne 2.0’ fra 2024 blev der givet tilskud til genopretning af det eksisterende stiforløb mellem Ertebølle og Risgårde samt nye friluftsfaciliteter som shelters og udsigtstårne.

I området er der flere eksisterende vandre- og cykelstier bl.a. omkring Ertebølle og i plantagerne øst for Trend Skov, hvilket giver gode muligheder for at komme ud og nyde naturen og dyrke friluftslivet. 

I plantagerne kan man støde på flere interessante fortidsminder i form af gravhøje f.eks. Myrhøj, Tvillingehøje og Langhøj samt Køkkenmøddingen fra stenalderen – der vidner om den menneskelige aktivitet, der har været i området for mange tusinde år tilbage.

Der er nu afsat yderligere midler til projektet, så man kan nå i mål med genopretningen af stiforløbet og etablering af et udsigtstårn langs med ruten.

Genopretning af 5,5 km stiforløb mellem Ertebølle og Risgårde
Områdefornyelsen tager afsæt i en genopretning af vandre- og cykelstien langs kysten mellem Ertebølle og Risgårde samt en styrket formidling af ruten og områdets natur- og kulturoplevelser.

Den nuværende vandre- og cykelsti mellem Ertebølle og Risgårde skal genoprettes

Kyststien strækker sig fra Ertebølle Strand langs kysten mod syd til Risgårdevej, godt 1 km nord for Risgårde by. Stiforløbet er ca. 5.5 km langt og bærer i dag præg af ikke at være blevet vedligeholdt.  En genopretning af stien vil gøre den lettere tilgængelig, og kan medvirke til at endnu flere vil benytte stien fremadrettet.

Attraktivt turistspot for vandring og naturoplevelser
Genopretningen af stien samt etablering af nye friluftfaciliteter, skal styrke områdets profil som et attraktivt turistspot for vandring og naturoplevelser.

Området rummer allerede flere shelterpladser f.eks. i Strandby, med planer om flere på vej. Der er desuden ønske om at etablere en eller flere udsigtstårne, der vil give mulighed for at opleve landskabet set fra oven.  

Det nuværende stiforløb har forskellige udfordringer, alt efter hvor man er på strækningen.

Tiltagene omhandler bearbejdning af de eksisterende stispor med vejhøvl og udvalgte steder tilføjes der grus og/eller paksten bl.a. for at sikre imod oversvømmelse.

Udsigtstårn ved Sønderfjord
Langs den nordlige del af stien, omkring Sønderfjord, etableres et udsigtstårn, der indpasses i landskabet, så det ikke pådrager sig unødig opmærksomhed, men derimod falder i med omgivelserne.

Nu skal der også etableres et udsigtstårn ved Sønderstrand som Kjølhede Arkitekter foreslår op således.

Udsigtstårnet etableres i 10-15 meters højde med udgangspunkt i illustrationerne. Det foreslås fra arkitekten at tårnet fremstår i en kombination af træ og sort stål, som vil passe flot ind i omgivelserne.  Tårnet bør placeres i relation med eksisterende bevoksning, altså hvor der allerede er naturlige elementer der rager op i landskabet.

Risgårde har allerede et udsigtstårn

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.