Stenaldercentret truet af konkurs

ERTEBØLLE: Selvom turistsæsonen er i gang, må besøgende må for øjeblikket gå forgæves til Stenaldercentret i Ertebølle. I april blev der indgivet konkursbegæring mod det ellers så populære besøgssted. Stenaldercentret fik en måneds udsættelse, som altså nu er ved at være gået.

Der er indgivet konkursbegæring mod Stenaldercentret og besøgende må for øjeblikket gå forgæves.

Ifølge borgmester og formand for økonomiudvalget i Vesthimmerlands Kommune Knud Kristensen vil kommunen gerne bevare Stenaldercentret ved at knytte det til et af kommunens andre museer. Men inden man kan lave en plan for museets fremtid, skal centrets bestyrelse aflevere et regnskab, og det er endnu ikke sket.

Stenaldercentret åbnede i 1997 med hjælp fra Arbejdsmarkedets Feriefond og Farsø kommune. Stedet formidler den verdenskendte Ertebøllekultur, og har gennem årene været båret af en række ildsjæle som medarbejdere og en støtteforening, som har lagt rigtig mange timer i at holde stedet åbent, trods et minimalt kommunalt driftstilskud, som for to år siden blev skåret helt væk.    

I januar i år blev der taget fat på at lave en handlingsplan for stedet. En plan som endnu ikke er blevet forelagt Vesthimmerlands kommune og Arbejdsmarkedets Feriefond. 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: