Start af rullende butik

FARSØ: Selvom det ikke er så varmt lige nu, har Bodil og Jens Erik Andersen på Torupvej, lige udenfor Farsø, valgt at starte salg af el-scootere.

Jens Erik Andersen foran sin rullende butik med salg af el-scootere.

Firmaet hedder Pegasus Mobility efter navnet på den flyvende hest.

– Og snart er der jo sommer igen lyder det optimistisk!, lyder det fra Jens Erik Andersen. Mange kører jo også om vinteren.

– Det nye ved den måde, vi vil drive butik på er, at vi kører ud til brugeren og demonstrerer el-scooteren. Prøvekørsel kan derved ske i de omgivelser hvor den skal bruges. Bilen er indrettet som butik, så der også vises flere modeller, og muligheder for ekstra udstyr, som kan gøre brugen af el-scooteren lettere og mere sikker, forklarer Jens Erik Andersen.

Skal der på et tidspunkt ydes service, kommer vi også og yder service hjemme ved brugeren fra bilen, fortæller Jens Erik Andersen videre.

Dette er valgt ud fra at det oftest er ældre mennesker, som er gangbesværede, og som kan have svært ved at få sit køretøj hen til forhandleren, som måske kan bo mange kilometer borte.

– Vi er en af i alt 13 Pegasus forhandlere i Danmark, og vort område er Himmerland inklusiv Aalborg og Nørresundby området.  

På sigt, er det planen at der skal flere varegrupper, og hjælpemidler ind som kan gøre livet lettere for ældre og handicappede.

 Vi har også planer om at tilbyde service for det offentlige i levering af hjælpeudstyr. Med en hurtig levering, mener vi helt klart vi kan hjælpe mange, for intet er vel mere vigtigt, når vi bliver ældre, end at bevare friheden til at komme rundt, slutter Bodil og Jens Erik Andersen.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: