STRANDBY: Selvom det har lagt til familien i flere generationer, så har 54 årige Leon Kjær besluttet sig for, droppe hvervet som landmand og jordbruger.
Det betyder, at han inden længe vil skille sig af med sine marker og sin langbrugsejendom lige udenfor Strandby, som bedst er kendt som Kjærs Stalddørssalg.
-Jeg sælger ikke fordi det er dårlig forretning, for det er det ikke, fortæller Leon Kjær. Men hvis jeg skal videre skal jeg udbygge og udvikle forretningen, ansætte et par hjælpere og investere et par millioner.
Leon Kjær har taget en stor beslutning. Han vil sælge sin forretning Kjærs Stalddørssalg med tilhørende jord og bygninger.
Vil fortsat have jord under neglene
Det synes jeg ikke jeg er parat til, så jeg kaster mig i stedet over min sidebeskæftigelse som jeg har beskæftiget mig med i et par år, nemlig anlægsopgaver i haver, fortæller Leon Kjær.
Som mange kan se lige for øjeblikket så lyser Leon Kjærs marker af farvestrålende græskar.
Det er noget af det jeg kommer til at savne allermest. Det at invitere folk indenfor til en køretur ude i marken og hente friskhøstede græskar og grøntsager.
-Det er den store fornøjelse der er ved at have stalddørssalget, men der ligger også hårdt arbejde bag som jordbruger.
Han dyrker knap 10 ha. jord, som dyrkes med kartofler, gulerødder, løg, græskar m.m. – alt sammen økologisk.
Størstedelen af afgrøderne sælger han til lokale spisesteder, plejehjem m.m.. De vil være sorteret og vasket – og så at sige klar til at putte i gryden. En overgang leverede han også til lokale supermarkeder og købmandsforretninger, men det krævede en for stor logistisk med hensyn til levering for en mand at klare, fortæller Leon Kjær.
Så i dag sælger han sit store udvalg af grøntsager og rodfrugter fra stalddøren. Ca. 6. ha af afgrøderne sælges på denne vis.
Håber nogle er interesseret
Leon Kjær håber, at nogen kan have interesse i at købe hans forretning. Det er god forretning hvis man sætter timerne i det. Som det ligger nu, er der fuldtidsbeskæftigelse til 2 mand. Hvis det viser sig ikke at lykkedes, står der naboer klar til at købe jorden og evt. bygningerne.
Leon Kjær bor privat på naboejendommen til Stalddørssalget, og det er herfra at han vil køre sin anlægsgartner forretning.
– På den måde kan jeg bedre tilrettelægge min tid, for opgaverne kan jeg klare ene mand, siger Leon Kjær.
I stedet vil han kaste sig over sin sidebeskæftigelse gennem mange år, nemlig at anlægge haver.