FARSØ: Efter krisetider, som naturligvis også har påvirket erhvervslivet i Farsøomådet, ses der nu positivt på fremtiden. Formand for Farsø Erhvervsråd Mogens Jensen redegjorde onsdag aften på Erhvervsrådets generalforsamling for de erhvervsmæsige tiltag der gøres i Farsø området.
Lyse udsigter
Finans og erhvervskrisen kom senere til Vesthimmerland end i det øvrige Danmark. Til gengæld ser det også ud til, at vi kommer lidt senere ud af krisen.
Der er et spirende forår på vej. Ikke bare bogstaveligt, men også erhvervsudviklingsmæssigt.
I 2010 undgik vores erhvervsvirksomheder store lukninger, men tilpassede sig endnu engang til de økonomiske afsætningsmuligheder der har været gældende. Virksomhederder fortrinsvis arbejder med afsætning på hjemmemarkedet har forsat udfordringer, mens eksportvirksomhederne ser større muligheder. Så hvis krisen nu ebber ud, er det min opfattelse, at vi også i vores del af Vesthimmerland kan se lysere udsigter i møde.
Vi har det hele at byde på
Et erhvervsliv er jo ikke kun produktionsvirksomheder. Det er også handelsvirksomheder,detailhandel, turistvirksomheder m.m. Og på det område, samarbejder vi ganske fortrinligt igennem ETC, for hele tiden at være vågen overfor, at vi skal være i en egn, hvor det er godt at bo, handle og leve i. Det skal være et godt sted, at komme på besøg både som en-dagsturist, men så sandelig også gerne med flere overnatninger. Her ser jeg store muligheder i en udvikling af turistindustrien lige fra indbydende detailforretninger, servicevirksomheder generelt, campingpladser, hoteller osv. Det, kombineret med gode og varierende tilbud lige fra Stenaldercenter til Hessel, fra strand til by, golf og idrætsfaciliteter. Ja, vi har det hele at byde på.
Turismen har potentiale
Når der bliver brugt forholdsvis meget tid på turismen, er det fordi jeg tror på, at her har Vesthimmerland de bedste udviklingsmuligheder.
Her kan indsatsen ikke gøres stor nok.
Men vi arbejder også for en bevarelse af arbejdspladser indenfor det offentlige m.m. Her tænker jeg eksempelvis på arbejdspladserne i det gamle Rådhus, Sprogskolen i tilknytning til det gamle kommunekontor og ikke at forglemme Farsø Sygehus, Solhaven osv.
Virksomheder med stor betydning for antal af arbejdspladser. For der falder mange ting af i svinget. Øget detailhandel, flere bosætninger, flere brugere af vores dejlige fritidsfaciliteter, flere børn i skolerne osv.
God udvikling skal understøttes
En god udvikling som bare skal understøttes hele tiden. Det er det vi forsøger at gøre med bidrag hele tiden. Vi kan enten gøre det som er et samlet erhvervsråd, eller som enkelt personer.
Heldigvis lykkedes det i stor udstrækning.
Det kan man endnu ikke sige om vores massive arbejde, for at få flere kommunale grunde udstykket. Vi har igennem hele 2010 forsøgt, at presse på kommunens politikere og embedsmænd. Vi synes at udbudet af kommunale grunde er for lavt i Farsø. Vi ser frem til de planer, der er omkring et grønt aktivt bælte ned igennem Farsø bliver realiseret, og at der i tilknytning hertil skabes attraktive grunde. Vi vil ihvertfal arbejde aktivt på denne sag.
Himmerlands Udvviklingsråd
Men størstedelen af den aktive indsats i Erhvervsrådet overfor vores erhvervsvirksomheder kommer fra Himmerlands Udviklingsråd, der helt og holdenr varetager vores virksomheders muligheder for udbygning og udvikling.
Infrastruktur
Bestyrelsen i Udviklingsrådet har i 2010 haft fokus på infrastruktur og landbrugets betydning for erhvervsudviklingen. Transportministeriet har udarbejdet en såkaldt screeningsrapport vedr. en midtjysk motorvejskorridor. Baggrunden er, at der er store trængselsproblemer i bl.a. trekantsområdet, hvorfor der er behov for aflastning af den nuværende motorvej E45.
Den omtalte screeningsrapport peger på en hærvejsløsning, hvor den nuværende hovedvej Al3 udbygges til motorvej. Det er i høj grad en løsning, vi er interesseret i. Vores interesse er at få mest mulig motorvej så nær Vesthimmerland som overhovedet muligt. Samtidig har vi en Aggersund forbindelse, som absolut ikke lever op til hverken nutidens eller fremtidens krav. Derfor har vi besluttet at underbygge vore ønsker til trafikinvesteringer med en analyse, der beskriver de erhvervsmæssige virkninger af bedre trafikforbindelser til og fra Vesthimmerland. Denne sag har meget høj prioritet i Udviklingsrådet.
Analysen er på trapperne, og vil blive offentliggjort, så snart den er trykt. Den bliver præsenteret for Transportminister Hans Chr. Schmidt på et møde den 30. marts.
Grøn vækst aftale
Udviklingsrådet har også fulgt debatten om den såkaldte Grøn Vækst aftale, som blevfremlagt i 2009. Heri indgår også EU direktiver om vandrammeplaner, som skalgennemføres i Danmark og de øvrige EU lande. Vi havde fået underretning om, at det, der var på vej, kunne have en meget kraftig negativ effekt for udviklingsmulighedernepå de enkelte landbrugsbedrifter. I oktober blev udkast til vandplaner så fremlagt i offentlig høring. Forslagene var dog ikke ledsaget af beregninger af de samfundsøkonomiske konsekvenser. Disse fremkomførst senere – ikke mindst på foranledning af Landbrug & Fødevarer (som er den nye organisation for hele landbrugssektoren). Landbrugs & Fødevarer beregnede, at de fremlagte forslag i Limfjordsområdet ville betyde tab af 5100 arbejdspladser og en mistet indtjening på 2,7 milliarder. Vi har ikke sikre tal på, hvad det ville betyde for Vesthimmerlands kommune. Men vi var ikke et øjeblik i tvivl om, at konsekvenserne ville være meget store i Vesthimmerland, hvor vi har mange bedrifter med en stor animalsk produktion og mange virksomheder, der servicerer og handler med landbruget. Og en ganske betydelig fødevareindustri. Vi har derfor afgivet høringssvar, hvori vi advarer mod at forringe landbrugets
konkurrenceevne og samtidig opfordrer til at fokusere på de mange udviklingsmuligheder, som er til stede i landbrugssektoren.Til vores lettelse har vi efterfølgende konstateret, at en del af de oprindelige forslag er modereret ganske betydeligt. Vi må dog fortsat appellere til, at gode intentioner om miljøforbedringer og naturbeskyttelse bliver gennemført på en måde, der tager det nødvendige hensyn til arbejdspladser og erhvervsudvikling.
Erhvervskontorets opgaver
En af erhvervskontorets vigtigste opgaver er at bidrage til udvikling af eksisterende
virksomheder i kommunen. Det giver meget forskelligartede og individuelle opgaver i
samarbejde med enkeltvirksomheder. I nogle tilfælde i form af orientering og henvisninger til relevante leverandører af viden. I andre tilfælde en mere intensiv indsats. I 2010 har erhvervskontoret været inddraget i over 20 udviklingsprojekter i Vesthimmerlandske virksomheder.
Erhvervskontoret modtager årligt mellem 50 og 100 iværksættere til afklaring af behovet for rådgivning. Tallet svinger fra år til år – ikke mindst afhængig af konjunkturerne. I 2010 havde vi 56 iværksættere gennem dette system. Formålet er give iværksætterne et godt beslutningsgrundlag for etablering af virksomheden. Der samarbejdes således med et bredt netværk af private, professionelle rådgivere omkring denne opgave. Det er efterhånden indarbejdet gennem nogle år, og det virker. Det er klart dokumenteret gennem uafhængige analyser.
Der er som sædvanligt også afholdt kurser for iværksættere. I 2010 var der 2 kurser med i alt 35 deltagere. Igen i et godt samarbejde med lokale rådgivere.
Endelig skal vi også nævne, at vi i 2010 startede 4 nye forløb for de såkaldte vækstiværksættere. Meget femkantet beskrevet er det iværksættere, som inden for en 5 årig periode forventes at skabe 5 arbejdspladser og en omsætning på 5 millioner. Til den type iværksættere har vi mulighed for at tilbyde ekstra rådgivningsforløb.
Regionale vækstprogrammer
Erhvervskontorets værktøjskasse indeholder bl.a. de tilbud, som i princippet står åben for alle nordjyske virksomheder- dog afhængig af størrelse og ejerforhold.Et af de mest populære har været det såkaldte Flere Virksomheder i Vækst, som blev åbnet i 2008 og udløber i år. I realiteten er programmet udløbet, fordi der har været så stor en efterspørgsel, at kassen er tom.
7 vesthimmerlandske virksomheder fik i 2010 en bevilling gennem dette program.
Erhvervskontoret er altid med i den indledende fase i disse sager, som administreres af Væksthus Nordjylland. Erhvervskontorets medarbejdere er også med omkring bordet, når det skal afgøres, om en ansøger skal have bevilling. Dog er vi inhabile i sager vedr. vesthimmerlandske virksomheder.
Et mindre programtilbud retter sig specifikt mod virksomheder, der står over for teknologiske udfordringer-f.eks. ved udvikling af nye produkter og indførelse af ny teknologi. Her er der hjælp at hente til køb af ekspertise udefra.
I 2010 blev der givet 1 bevilling til Vesthimmerland, medens 2 ansøgninger endnu ikke var afgjort ved årets udløb. Erhvervskontorets medarbejdere medvirker på samme måde, som vi omtalte for lidt siden. Nordjysk Lånefond er en finansieringsmulighed for forholdsvis unge virksomheder med behov for finansiering af nyudvikling. Her lykkedes det i 2010 at få et lån hjem til en enkelt virksomhed. Generelt kan det siges om denne låneordning, at den er forholdsvis snæver i sit sigte. Vi kunne godt ønske os, at fonden blev åbnet lidt mere op. Formålet er jo at skabe vækst og udvikling i Nordjylland. Det er EU midler, der ligger bag, og de skulle gerne "ud at arbejde". Vi har rejst denne problemstilling over for fondens bestyrelse, og må nu se, om man giver os ret.
For mindre virksomheder i landdistrikter benytter vi os af de muligheder, som findes i de specielle EU midler der administreres af LAG Jammerbugt – Vesthimmerland, som vi også deler lokaler med. Vi har i 2010 formidlet bevillinger til 4 virksomheders investeringer i udstyr mv. Vi sætter pris på samarbejdet med LAG en.
Erhvervskontoret har samarbejdet med Aalborg Universitet om at tilbyde efteruddannelse til højtuddannede i mindre virksomheder. Det har i 2010 resulteret i efteruddannelse på 2 vesthimmerlandske virksomheder. Opgaven med at få viden fra Aalborg Universitet formidlet ud på mindre virksomheder er vigtig, men også meget vanskelig. Det er 2 meget forskellige kulturer, der skal mødes. Men ikke desto mindre er det en væsentlig opgave for os at bidrage til brobygning mellem de to verdener.
Sideløbende hermed er der et nyt stort nordjysk program på vej. Det vil blive markedsført under navnet Global og gennemføres med Væksthus Nordjylland som administrativ tovholder. Aalborg Universitet og NordDanmarks EU kontor er også væsentlige aktører i programmet. Det retter sig mod virksomheder, som står overfor nye aktiviteter – f.eks. opdyrkning af nye eksportmarkeder. Udover eksport i snæver forstand kan det også omfatte andre samarbejdsrelationer. Det er et udtryk for, at nordjyske virksomheder i stigende grad må agere på det globale marked, og derfor i mange tilfælde kan have behov for at styrke organisationen.
Hardy Jensen har repræsenteret erhvervskontoret i det forberedende arbejde med at få udarbejdet programmet til forelæggelse for det nordjyske Vækstforum. Når tilbuddet er klart, får erhvervskontoret til opgave at informere og afklare mulighederne i programmet for virksomheder her i Vesthimmerland.
Idegruppe
I marts nedsatte vi en såkaldt idegruppe bestående af repræsentanter fra de 4 lokale erhvervsråd samt erhvervskontorets 2 faste medarbejdere. Desuden allierede vi os med en ekstern tovholder for at kvalificere processen i forløbet. Opgaven gik ud på at fremlægge ideer til erhvervsfremmende aktiviteter. Udover hvad deltagerne i gruppen kunne bidrage med, blev der også opfordret til indsendelse af ideer fra erhvervsrådenes medlemmer.
Gruppen færdiggjorde sit arbejde i august og fremlagde prioriterede forslag til behandling på Udviklingsrådets bestyrelsesmøde i oktober. Det blev besluttet at arbejde med følgende ideer: 1. En ekstraordinær indsats for at styrke ledelseskraften i mindre virksomheder og hos nye virksomheder, herunder iværksættere med potentiale for vækst. Til dette arbejde vil vi forsøge at få en række nuværende og tidligere erhvervsledere aktiveret som mentorer og lignende. Udover at styrke ledelseskraften forventer vi også en klar positiv effekt i at fremskaffe kapital til virksomhederne. Det være sig både almindelig driftsfinansiering i pengeinstitutter, og anden kapitalfremskaffelse fra de kilder, hvor der kan fremskaffes fremmed- og egenkapital. 2. Det foreslåes også at gøre en ekstraordinær indsats for at fremme kendskabet til og brugen af digitale hjælpemidler til styring af byggerier. Den teknologiske udvikling stormer frem, og vore mange mindre virksomheder inden for byggebranchen skal gerne være med i front på dette område. 3. Endelig har bestyrelsen tilsluttet sig et projekt, der skal tiltrække autocampere til Vesthimmerland. Der vurderes at være et købedygtigt klientel, som kan fremme turistomsætningen. Problemet er, at der mangler faciliteter, hvor de kan og må være. Vesthimmerland bliver først i Nordjylland med et sådant tilbud til autocampere.
Der er flere ideer på lager, men udfordringen er også at begrænse sig, således at man får noget ud af de mange ideer. Vi er gået i gang med at udmønte ovennævnte forslag, og vi håber at få opbakning fra mange gode kræfter til gennemførelsen. Det arbejder vi i hvert fald på. Himmerlands Udviklingsråd vil gerne takke idegruppens medlemmer for deres bidrag til arbejdet. Idegruppen har bestået af Allan Prang og Mette Olesen fra Aalestrup, Ole Poulsen og Niels Peter Pretzmann fra Farsø, Leif Myrup og Søren Tranholm fra Løgstør, samt Peter Petersen og Kristian Grønhøj fra Aars. Jens Chr. Aasted har fungeret som ekstern tovholder for gruppen. Claus Andreasen og Jørgen Jørgensen har deltaget i gruppens møder og har sørget for det praktiske omkring møderne.
Tak for samarbejdet
Lad mig til sidst sige tak til mine kolleger i bestyrelsen for et rigtig godt samarbejde.
Og tak for samarbejdet med Handelsstandsforeningen og Turistforeningen gennem ETC.
I den forbindelse er der grund til på ny at "rose" os selv for det arbejde, der er gjort, for at bevare Torvet 1 som samlingspunkt for vores arbejde og samtidig bevare Turistkontoret på denne særdeles velegnede adresse.
Og i ETC skiftede vi jo leder. Vi fik sagt pænt tak for indsatsen til Jarrit Hansen og budt Nienke Jonker velkommen til jobbet. Tak til jer begge for en god indsats.
Og der skal også lyde en tak til Anja Sinding ovre i Sparekassen, som hjælper mig med det daglige kassererarbejde for Erhvervsrådet.
Og til slut – men ikke mindst – en stor tak til Jørgen Jørgensen og de øvrige medarbejdere på Himmerlands Udviklingsråd for jeres indsats, og her i forbindelse med Erhvervsrådets generalforsamling, naturligvis en specielt tak for indsatsen rettet mod vores medlemsvirksomheder med flere.