Spejdere rensede strandene

FARSØ: Sidste mandag var spejderne fra DDS i Farsø på strandtur. Ikke for at bade i det kolde vand, men derimod for at gøre strandene omkring Hvalpsund klar til den forestående badesæson.

DDS spejderne fra Farsø på strandrensning i Hvalpsund

Det er en gammel tradition, at de lokale spejderkorps renser strandene langs Limfjorden i det vesthimmerlandske. Et nyttigt arbejde, som falder godt i tråd med spejderånden og holdningen til at vi skal bevare en ren natur.

Om det har været vindretningen, eller om der virkelig er sket en forbedring, er svært at sige. Men mandag aften oplevede spejderne og de mange forældre og ledere, som også var med, at der kom langt mindre affald i sækkene end for blot et par år siden. Øl- og sodavandsdåser, plastik og en del nylonreb blev det dog dertil. Dertil en del bøjer fra de lokale muslingefiskere, som støtter spejderne økonomisk med et beløb for hver bøje, der indsamles og afleveres.

Foråret er i det hele taget en travl tid for de blå spejdere i 1. Farsø Flok & Trop, som allerede om små 14 dage skal på "Kalleby-Lejr", en stor lejr, hvor man fejrer 40-året for etableringen af spejdercenteret Kølhøjhus ved Arden.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.