FARSØ: Snart lokker bølgen blå til badning, men også til andre aktiviteter langs den indbydende limfjordskyst.
Derfor har de grønne KFUM Spejdere i Farsø – og deres hjælpere, traditionen tro, sørget for at strækningen fra Stistrup til Hvalpsund er ryddet for skrald. Her til aften drog spejderne og hjælpere – tæt på 50 personer, afsted i fire hold for at tage sig af opgaven.
Affaldet blev samlet i sække og transporteret væk med traktor og vogn.
Efter ca. 2 timer var opgaven løst. Alle drog tilbage til spejderhuset ”Graneborg” i Farsø for at sortere skraldet.
Nu venter der spejderne en lille belønning for at have løst opgaven.
