test

Spejdere genoptager Sankt Hans fest i Søanlægget

FARSØ: I fjor måtte Lions Club – Thit Jensen opgive at videreføre den tradition, som de ellers havde genoplivet med at arrangere Sankt Hans fest i Søanlægget.

Med andre store arrangementer på programmet kunne klubben ikke afse ressourcer til at arrangere bålfesten i anlægget.

Blå spejdere overtager tradition fra Lions-piger
Nu er de blå spejdere i 1. Farsø Trop & Flok så kommet på banen. Med spejdernes tilknytning til Søanlægget og med den store opmærksomhed, der har været i forbindelse med at samle penge ind til et nyt stråtag, fandt spejderne det naturligt, at der skal være bål, båltale og aktiviteter for hele familien på Sankt Hans aften.

Faktisk var spejderne allerede involveret i arrangementet i forvejen, hvor de samarbejdede med Lions Club -Thit Jensen om bålfesten, hvor det var spejderne, som stod for bålet ude på søen. Til det formål blev der for nogle år siden bygget en flåde, som bålet bygges op på, hvorefter flåden sejles ud på søen og bålet antændes. 

Årets naturformidler er båltaler
Spejderliv er også naturliv, og derfor var valget af båltaler også helt naturligt: Naturvejleder Karin Winther fra Vesthimmerlands Kommune. Hun blev her i foråret kåret som Danmarks bedste naturformidler.
 

Spejderne vil sælge vafler og popcorn, og der vil blive arrangeret små konkurrencer og aktiviteter for hele familien.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: