Spejdere fra Farsø på Thorup Hede lejr

FARSØ: Inden sommerferien var de yngste spejdere i alderen fra 6-11 år på den årlige MUS-lejr på Thorup Hede ved Dronninglund.  

Fra KFUM Spejderne i Farsø var 27 børn og 5 ledere afsted i 3 dage. Temaet var Asterix og Obelix og lejren havde 800 deltagere – både blå og grønne spejdere. Der blev lavet mad over bål og der var fælles lejrbål

De grønne og blå spejdere fra Farsø lå lige ved siden af hinanden, og det var tydeligt mærke at børnene i forvejen kender hinanden fra skolen.

Det var en super god lejr, som var tilbage i vante rammer efter 2 år med corona. Da spejdere skulle afhentes på sidste dagen viste de stolt lejren frem for deres forældre. 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: