Sommerudstilling med ordsprogskunst

GATTEN: Lige nu udstiller 28 professionelle kunstnere i Galleri Himmerland i Gatten. 

Blandt disse er Henning Rahbek. Bag hvert maleri af Henning Rahbek, ligger der et ordsprog, en fortælling, en oplevelse som er helt unik. Ideen er at man skal kigge og kigge og blive ved med at kigge indtil man fornemmer, at der begynder at blive en historie inde i en selv – ens helt egen historie.

Med hans karakteristiske figurer, stærke farver og humor, bliver fantasien og hverdagens begivenheder sat i spil. Henning Rahbeks motto er bl.a. : Du skal ikke tro på hvad du ser, men hvad du føler, når du ser og du skal ikke lytte til al snakken, men når det bliver stille….

Han har leveret adskillige kulisser til Rosengårds Teateret, illustreret bøger og udstillet på anerkendte gallerier og udstillinger i ind- og udland.

Efter at have været art director på større reklamebureau og med en uddannelse på kunstakademiet, udlevede han sin drøm om at fordybe sig i kunstens verden og gøre det til sin levevej.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.