Sommerstormen Lillian tog godt fat

VESTHIMMERLAND: Det var en særdeles hidsig dame, der fredag eftermiddag og aften hærgede Vesthimmerland og store dele af Nordjylland.  

Det var sommerstormen ”Lllian” der gav fuld storm og vindstød af orkanstyrke. Fredag aften ved 18–tiden blev der ifølge DMI målt så kraftig vind ved Rønbjerg Huse, at middelvinden kom over 24,5 m/s og dermed var fuld storm. Samtidig var der målt orkanstyrke i vindstødende. 

Også Færgen Mary måtte indstille sejladsen grundet stormen

Ud over at rive godt i træernes bladfyldte og frugtfyldte grene, så kom vinden også fra en sydlig retning, hvilket gjorde at mange træer måtte give efter. Det gjorde det ikke bedre, at jorden efter længere tids regnfyldt vejr gjorde fodfæstet svært for træerne, der blev revet omkuld ved roden.           

Også ved Kernehuset i Vestrup, imens en indvielse var i gang, kunne måbende børn og voksne se dette træ knække over ude på legepladsen.

Stormen var dog kortvarig og det voldsomme vejr ebbede ud i løbet af aftenen    

Herefter kunne skadernes besigtiges. Ud over træerne, så kunne man også finde sæsonens frugter på jorden. Der blev også meldt om flere bortfløjne effekter såsom havestole, grillovertræk m.m.

Heller ikke dette reklamehegn ved Farmas kunne holde til de kraftige vindstød.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: