test

Sommerseminar hos Complete Karate

FARSØ: I dag afholdte den nystartede karateklub i Farsø, Complete Karate sommerseminar for junior-holdet.

15 elever fra Complete Karate i Aars og 5 elever fra Complete Karate på Læsø trænede og demonstrerede karate for interesserede i dronning Ingrid Hallerne i lørdags. Formålet er at få flere til at interessere sig for sporten, når man ved hvad det er. Her var det træning med stave.

Her trænes der rullefald.

Arrangementet, der samtidigt var Åbent Hus for interesserede foregik i Dronning Ingrid Hallerne. Dagen bestod af flere forskellige aktiviteter, som havde til formål at belyse kampsporten fra nye og spændende vinkler. For foruden karate skulle de 6-12 årige elever også afprøve andre nært beslægtede discipliner såsom teakwondo, brydning og kick-boksning. Derudover stod der også svømning og skydetræning på programmet.   

Complete Karate i Farsø er en søsterafdeling til klubben i Aars, som har eksisteret i rigtig mange år. Rent faktisk er det to tidligere Farsø drenge Jan Svendsen og Simon Husted, der startede klubben i Aars, som nu Henrik Warding står for.      

Trænerne for Junior-holdet i Farsø er Niklas og Martin, der begge træner i Aars og har det grønne bælte.

Efter sommerferien starter træningen atter op igen. Hidtil har juniorholdet holdt til i Højgårdens Børnehaves aktivitetsrum, men efter sommerferien bliver det i gymnastiksalen på Farsø skole, således flere får mulighed for at deltage.   

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: