ERTEBØLLE: Aldrig før, har det traditionelle høstmarked i Ertebølle været afholdt udendørs. Men det lagde lørdagens meget sommerlige vejr med solen skinnende fra skyfri himmel – og ikke mindst sommerlige temperaturer på over et godt stykke over 20 grader, i den grad op til.
Flere stande befandt sig i stenalderhytterne
Derfor rykkede de mange stande udenfor på Stenaldercentrets udeområde. Nogle stande indfandt sig under Ertebølle Samvirkes teltoverdækning mens andre – på centerleder Louise Villadsens opfordring, rykkede til stenalderhytterne.
Med god plads til at udstillede de mange produkter fra Ertebøllernes hænder, så var der også mulighed for at søge lidt skygge inde i hytterne, når middagssolen blev for hård.
Stor interesse for markedet
Der var også stor interesse fra de besøgende. Kort tid efter åbning var p-pladen ved Stenaldercentret fyldt med biler og parkeringen måtte udvides til andre steder. Mange lokale fra Ertebølle eller Strandby tog turen på gåben eller cykel til høstmarkedet.
Det var således et særdeles velbesøgt marked, der ud over de mange hjemmelavede produkter, også bød på de berømte Ertebølle vildtburgere, som blev spist med største velbehag i de udendørs omgivelser.
Ertebøllerne har mange hobbies
Blandt ”Ertebøllerne” fandt man Marianne Andersen og Berit Hennasvig, der på denne dag delte en stenalderhytte til deres varer. Men de to kender også hinanden rigtig godt i forvejen. Begge er sommerhusejere, men med meget ophold i Ertebølle, fordi de vilde med stedet.
Berit Hennasvig, er nordmand og bor det meste af året i Stavanger med sin mand. Han kommer oprindeligt fra Viborg, og grunden til at parret har sommerhus i Ertebølle, er at familien ejer to nabohuse i Ertebølle, som de tilbringer det meste af sommeren i.
Med sig til Ertebølle har Berit sin systue, hvis interesse hun deler med en anden ”Ertebøller”, nemlig Marianne Andersen, der bor tæt på Berit. De to tilbringer hver september i systuen i Berits sommerhus, hvor der syes mange kreationer, som de begge havde et udvalg med fra på høstmarkedet i lørdags. Skjorter, kjoler og nederdele, men også så simple ting som stofposer, som kan bruges til mange forskellige ting, fortæller Marianne.
-Jeg startede med at lave stofposerne til pakkekalendere, men nu har jeg fundet ud af at de er anvendelige til mange ting – og ikke mindst kan bruges igen og igen.
Marianne er i Ertebølle også kendt for sit salg eller bytte af overskudsplanter, såsom hunderoser, hindbær, stedmoderbloster, løgplanter og krydderurter. Jeg har planter som passer fint til sommerhushaverne her i Ertebølle. For nogle år siden stod jeg også bag nogle frøposer, til fremme af biodiversiteten her i Ertebølle, fortæller hun.
Alle har sin historie om tilhørsforholdet til Ertebølle
Sådan kunne hver ”Ertebøller” på høstmarkedet på Stenaldercentret fortælle sin historie om sine hobbies og hvorfor de holder så meget af Ertebølle.