Sommerfest i Børnehuset – FOTOS

ULLITS: I dag var der sommerfest i Børnehuset Fjorden. Alle børn, søskende og forældre var inviteret til fest.

Eftermiddagen startede med pasta og kødsovs til alle mand, og efterfølgende var der underholdning fra børnene.

Børnehaven underholdt med sangen ”Æbler og pærer de vokser på træerne..”. Og børnene var naturligvis klædt ud som æbler, pærer, kartofler og gulerødder.

Sfo’en sang ”Æblemand kom indenfor”, og havde klippet skilte med æbler, pærer, bananer og jordbær.

Efter underholdningen fik Børnehuset besøg af Fællesforeningen, som kom og fortalte om fritidsklubben i Hvalpsund, og de havde taget en virkelig fin gave med.

De havde fået lavet t-shirts til alle børn og voksne med navn og logo på, som kan bruges når Børnehuset tager på ture.

-Dem er vi meget glade for, og vi glæder os til at tage dem i brug, siger LBO leder Birte Pedersen Kjeldsen.

Herudover beværtede Fællesforeningen med kagemænd til alle, både børn og voksne.

Dagen sluttede med forældremøde for de voksne og leg i skolegården for alle børn.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.