SOMMERAVISEN: Hvalpsund har en urskov

HVALPSUND: Normalt forbinder man en urskov med gammel og uberørt skov. Men i Hvalpsund tager man ordet UR helt bogstavligt.

For her findes et stykke offentligt tilgængeligt stykke nåletræsskov, hvor der er ophængt ure i alle afskygninger oppe på træstammerne.

Skoven gemmer på alle former for ure ophængt på træstammerne

Normalt er nåletræer ikke de mest spændende træer, men med et urværk på stammen, ja, så bliver oplevelsen i skoven en helt anden. 

Der er nye ure, gamle ure. Det kan godt afsløres, at det eneste der ikke findes er et Bornholmerur. At tiden ikke går i stå, viser flere sekundvisere, der livligt tikker i skovens dybe stille ro.

Og ikke mindst, er der mulighed for en hyggelig, gåtur i skoven.

Men hvor ligger denne urskov. Såmænd på Hesselvej. På strækningen mellem Friplejehjemmet og Hvalpsund Hallen. Et skilt ude ved vejen med påskriften Gl. dansk urskov leder vejen ind på skovstien med urene.

Hvor mange ure der gemmer sig inde i skoven, det man selv tælle sig frem til – måske endda på tid!          

SOMMERAVISEN er for dig som holder ferie på Farsø-egnen, og som gerne vil have gode tips til lokale besøgssteder, spisesteder og de arrangementer der sker lige nu – LÆS DEN HER

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: