Solceller syd for Holmevej

Jens Chr. Pedersen, Socialdemokratiet

Jens Chr. Pedersen, Socialdemokratiet

Af: Jens Chr. Pedersen, Byrådsmedlem i Vesthimmerland for Socialdemokratiet

Socialdemokratiet i Vesthimmerland mener stadig, at solcellerne til den påtænkte Energipark i Holme kun skal placeres i Svoldrup Kær, syd for Holmevej.

Energiparker kræver slet ikke så mange solcellepaneler, hvilket underbygges af Energiprofessor Brian Vad Mathisen, som holdt oplæg for det samlede byråd i maj 2023.

Professoren argumenterer for, at der kun etableres solcelleparker i takt med, at det bliver muligt at aftage og bruge den producerede mængde strøm.

Formand for Klimarådet, Peter Møllgaard, imødegår kritikken med, at Danmark bør være foran med solcelleparker, inden behovet opstår.

Her glemmer formanden for Klimarådet tilsyneladende, at mange borgere i solcelleparkernes nærområde sættes i en helt urimelig situation. Særligt borgerne umiddelbart uden for de fastsatte afstandsmål oplever en voldsom usikkerhed omkring værdien af deres bolig. Det bør afgjort tælle med, når placering og omfang af solcelleparker skal besluttes.

Som det er nu, så får vi alle glæde af den grønne omstilling, men der er nogle få, der betaler en høj pris for det. Det må kunne gøres bedre og mere retfærdigt.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.