Solceller eller naturudlægning

STRANDBY: Som beskrevet i sidste uges avis har Teknik- og Miljøudvalget til Økonomiudvalget indstillet at opstarte en idefase vedr. etablering af et solcelleanlæg på ca. 115 ha øst for Strandby, placeret syd for Farsøvej. Projektansøger er Esmann Energy.

En stor del af solcelleprojektet overlapper med de arealer, der indgår i forundersøgelsesområdet for et lavbundsprojekt ved Lillemølle Bæk. Dette projekt blev beskrevet her i avisen i midten af juni.

Igangsætning af en fordebat for solcelleprojektet er dog ikke en hindring for, at arealerne kan indgå i undersøgelsesområdet for lavbundsprojektet. Derfor har de to udvalg besluttet at idéfasen igangsættes primo september, ligesom der skal afholdes et informationsmøde i forbindelse med idéfasen.

Jane Bonderup(SF) i Teknik- og Miljøudvalget samt Asger Andersen(S) og David Rathkjen(SF) i Økonomiudvalget bemærker dog allerede nu, at området egner sig bedre til naturudlægning i forbindelse med den grønne trepart.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.