Solcellepark?

Niels Karl Lyngby

Niels Karl Lyngby

Af: Niels-Karl Lyngby, Præstegårdsvej 19, Vester Hornum

Jeg er bekymret over det, vi kan forvente, kan komme til at ske i vores lokalområde.

Jeg oplever det som et overgreb mod vores natur og beboere, når nogen spiller det grønne trumfkort, og går i gang med at planlægge tildækning af flere hundrede hektar af Vesthimmerlands bedste agerjord og flotte natur med sorte plader og omdanne det til et uattraktivt industriområde, som ingen ønsker at bo i nærheden af.

Er der nogen af vores folkevalgte repræsentanter, der vil prøve at hjælpe os med at undgå det?

Der er her tale om et projekt som i omfang og kompleksitet (teknisk, økonomisk, miljømæssigt og menneskeligt) langt overgår, hvad man med rimelighed kan forvente, at kommunale beslutningstagere og forvaltninger vil være i stand til at overskue og skaffe sig indsigt i.

Hvordan påvirkes landskabet i vort nærområde, når 600 ha tildækkes med sorte plader? Er det muligt, at projektmagerne eller kommunen vil foranledige, at det tilvejebringes og offentliggøres billedmateriale, der anskueliggør, hvordan det kan komme til at se ud, når flere hundrede hektar sorte plader kommer til at dække det landskab, de påtænkes opsat i ?

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: