Solcelle attrap skal give stof til eftertanke

VESTER HORNUM: Det er ment meget alvorligt, og for at sætte planerne om 630 ha. solceller i området mellem Vester Hornum, Hornum, Haubro og Farsø i størrelsesforhold, havde en gruppe Vester Hornum borgere i fredags ”fernisering” som de kaldte det, på 1 stk. fuldskala solcelle attrap, ved Hornumbro rundkørslen.

Forestil jer 126.000 af dem her i vores område
-Forestil jer så, at der kommer 126.000 af dem her på de 630 Ha. der er planer om, lød det fra Søren Vasegaard, imens han dirigerede en minilæsser med det store stativ på 4,5 meter i højden på plads. Vi ville gerne have haft monteret en sort solcelle på stativet, men det har vi ikke råd til i modsætning til projektmagerne, tilføjede Søren Vasegaard med en vis portion sarkasme.

Der skal opmærksomhed omkring det her
Han er en del af borgergruppen fra Vester Hornum som kalder sig “Sol og vind forsvind”, der i et par måneder har forberedt opstillingen af solcelle attrappen. Gruppen ville gerne have fuld opmærksomhed og mediebevågenhed – og det fik de, også fra ca. 100 borgere, hovedsagelig fra Vester Hornum, der fredag middag havde mulighed for at komme forbi og bakke op i protesten imod det store solcelleområde. Ud over solcellerne, som der er mest modstand overfor, er der også lagt op til 28 vindmøller i VE-området, i en højde af 180 meter til vingespids.

Der fuld opmærksomhed omkring opstillingen fra såvel medier som borgere. Ca. 100 lokale borgere mødte frem.

Kig forbi og se attrappen og tænk over det 
Det var fortrinsvis Søren Vasegaard der tog ordet overfor medierne, der bestod af regionalt tv og lokale skrevne medier.

Søren Vasegaard fra Vester Hornum fortalte om borgergruppens og områdets bekymring omkring det store VE-område.

-Nu kan man så i en stykke tid tænke over det, og komme forbi og se ”kunstværket”. Jeg håber virkelig også at politikerne tager en tur rundt i rundkørslen og tænker sig om.

På et banner ved siden af solcelle attrappen blev der opsat et banner med ordlyden: ”126.000 kæmpe solceller på 630 ha. midt i kommunen. Hvad siger Byrådet?. Borgerne siger nej, nej, nej! ”

Lokalpolitikere ved ikke hvad de er i færd med at beslutte
Anders Larsen, som også er en del af borgergruppen, fortæller at man for et stykke tid siden havde et borgermøde i Firkløveren i Vester Hornum, hvor ca. 10 politikere fra Byrådet mødte op.

-Jeg mener ikke at politikerne er vidende nok om, hvad de er ved at sætte i gang. Desuden spiller de ikke med åbne kort.

Penge flytter tingene
Søren Vasegaard fortsætter: – Vi er ikke imod den grønne omstilling, men vi har solceller nok. Man kan bare spørge professor i energiplanlægning og vedvarende energisystemer ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen. Dertil er der hele spørgsmålet om PFAS udvaskning under solceller og oprydning efter 30 år. 

Men der jo penge bag det her. Det er jo pengene der flytter tingene, det er der flere eksempler på.

For det første har Regeringen bevilliget 355 mio. kr. til at lægge solceller på tagene og langs motorvejene, men energistyrelsen har så været inde og omfordele, og har i stedet tildelt halvdelen til etablering af solcelleparker. Så der er besluttet noget, men der gøres noget helt andet!. 

Dernæst, når et Byråd får at vide at der er grøn omstilling og Mette (statsminister Mette Frederiksen- red.) lover 200 mio. til deling i kommunerne for at få noget mere energi, så hopper de. Men hvad er pengene værd hvis de skal deles imellem 20 eller 40 kommuner. Og hvad er det værd for Vesthimmerlands Kommune, hvis der er 110 eller 115 familier rundt i det her område der er blevet terroriseret i 2,5 år og som flytter fra området.    

Borgere føler sig terroriseret
Med terroriseret mener jeg, at der kommer nogle kapitalstærke firmaer og tager kommunen på sengen og byder på folks private ejendomme, førend noget som helt er besluttet. Man spiller naboer ud imod hinanden og sætter folk hen i det uvisse. Så kan man så sidde i sin ejendom og ikke vide om man er købt eller solgt.

Og hvad så hvis du bor 400 meter derfra, hvordan påvirker det din ejendomsværdi, når det eneste du kan se til den ene side er solceller?.

630 ha og folkeflugt
630 ha det er en stor klump midt i Vesthimmerlands Kommune og så døjer vi egentlig nok med folkeflugt i forvejen, og hvad hjælper det så at jage flere væk?. Hvis man nu har 50-60 fine nedlagte landbrug heromkring, hvor er alternativet til dem så henne?, hvis de altså ikke vil bo inde i Aars og Farsø?. Ja, så flytter de fra kommunen.     

Så jeg tror der er mange der vil sige nej, men der er også nogle der vil sige, nu får jeg måske min ejendom solgt godt nok.

Men hvad nu hvis vi ikke lader projektet blive til noget ?. Det er det vi i borgergruppen allermest håber på.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.