Søkoncert med Lilholt og BurhanG

FARSØ: Dato’en for årets søkoncert er på plads, og ligeledes er de kunstnere, som arrangøren bag Søkoncerten – FUIK’s Venner, har indgået kontrakt med.

Dette års Søkoncert byder på Lars Lilholt Band og Copenhagen Drummers.

Burhan G.

og Klassens Tykke Dreng

Sæt kryds i kalenderen
Man skal sætte kryds i kalenderen ved fredag den 25. maj, og så kan man ellers glæde sig til en aften i selskab med Lars Lilholt Band og Copenhagen Drummers, Burhan G og Klassens Tykke Dreng.  

Topnavne på programmet
Lars Lilholt har med stort succes gæstet Søkoncerten tidligere med kendte klassikere til at synge med på og ikke mindst med et medrivende sceneshow. Denne gang blive ingen undtagelse, idet Hr. Lilholt denne gang medbringer de talentfulde Copenhagen Drummers. Samarbejdet med Copenhagen Drummers startede Lilholt allerede sidste år, og efter en lang række publikums roste koncerter, turnerer de også rundt med Lars Lilholt Band i år.

Burhan G. kræver heller ikke den store præsentation. Han har indenfor de seneste år haft flere nr. 1 hits såsom ”Tættere på Himlen”, ”Mest Ondt”, ”Søvnløs”, ”Jeg Vil Ha Dig For Mig Selv” og ”Kun Dig”      

Som opvarmning og til at underholde i pausen mellem de to koncerter, har man igen allieret sig med Klassens Tykke Dreng, som gjorde et fantastisk stykke underholdende arbejde sidste år.

FUIK’s Venner har ikke mistet modet
Selvom sidste års koncert ikke sluttede af som det ellers var planlagt, så har FUIK’s Venner ikke mistet modet af den grund. Tværtimod arbejder man på, at give koncertgæsterne en ekstra god oplevelse i år, som også gerne skulle kunne bidrage økonomisk til ungdomsarbejdet i FUIK

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: