Socialdemokratiet vil styrke trafiksikkerheden

Anders Kjær Kristensen

Anders Kjær Kristensen

Af: Anders Kjær Kristensen (S), Vognsild, Medlem af Teknik og miljøudvalget

Den socialdemokratiske byrådsgruppe sender et driftsønske på en million til budget 2026. Et drifts ønske som vil styrke trafiksikkerheden, med flere penge til nye vejstriber og kantpæle langs kommunens 1000 kilometer veje.

Overalt i kommune halter det med, at vedligeholde stregerne på kørebanen, som er en vigtig ting for trafiksikkerheden. Det er især om natten, i tåget og diset vejr, at stregerne langs vejen er en vigtig faktor.

Jeg er sikker på at alle bilister har oplevet hvordan det er, når vejen nærmest falder i et med rabatten, og man har svært ved at orienterer sig om hvor man kører.

Det samme gælder for alle de kantpæle, som bliver kørt i stykker. Jeg ved ikke hvem der kører dem ned? Men personbiler er det næppe. Et forsigtigt gæt kunne være de store maskiner, som kører på vores små veje. Som uden problemer kan køre med det ene sæt hjul ude i rabatten, med den virkning at kantpælene bliver kørt i stykker, og dermed også er med til at nedsætte trafiksikkerheden betragtelig.

Der er i 2025 en pulje på 2 millioner kroner til trafiksikkerhed. De penge går til ændringer af farlige vejkryds, ændringer af skoleveje og mange andre tiltag som skal øge trafiksikkerheden. De 2 millioner kroner rækker slet ikke til genmarkering af vejstriber og nye kantpæle. En ny kantpæl koster 200 kr. i indkøb og så skal den også skiftes ud med den, som er kørt i stykker. På et normalt år skifter Park og vej mellem 1500 og 2000 kantpæle, men der bliver ødelagt flere end der skiftes, da pengene ikke rækker. Så der er hårdt brug for den ekstra million kroner som vi ønsker forhandlet hjem i de kommende budgetforhandlinger

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.