VESTHIMMERLAND: I søndags faldt denne vinters første snedrys, som dog hurtigt forsvandt igen.
Anderledes var det natten til onsdag, hvor et kraftigt snefald trak op over Nordjylland og Vesthimmerland, og varede hele dagen. Det førte 30-40 cm. sne med sig, som gav problemer i trafikken, herunder dårlig sigtbarhed.
Mange lastbiler kom til kort op ad bakker og flere busser røg i grøften. Også personbiller på sommerdæk måtte give op og kørte fast. Det betød at sneplove og andet rydningsmateriel kørte i døgndrift, for at rydde vejene. Vesthimmerlands Kommune alene råder over 22 sneplove. Det samme gjaldt vejhjælp, som måtte hive mange biler fri.
Onsdag eftermiddag forværredes vejrsituationen. Der blæste det op og det betød kraftig snefygning. Det førte til at Nordjyllands Politi onsdag aften frarådte al udkørsel.
Torsdag morgen kunne Nordjyllands Politi oven på en travl nat melde, at de fleste veje igen var farbare.
