Sne på kort visit – FOTOS & VIDEO

FARSØ: Det er med at komme ud i sneen, imens den er der. Derfor var børn hurtige til at finde deres slæder frem fredag, lørdag og søndag, hvor denne vinterens første rigtige snefald kom.      

Op til flere snemænd blev trillet af den gode sne i Mindelunden i Farsø Søanlæg

Man kunne derfor se børn og voksne komme trækkende med slæder med retning mod Søanlægget i Farsø, hvor de gode kælkebakker er.

Børnefamilier satte kursen med slæde mod Søanlægget i Farsø.

Den stejleste er Kirkebakken, men efterhånden blev sneen høvlet ned til græs, så der ikke længere var glid i slæden. Derfor tog mange børn skiftet til Mindelunden, hvor bakkerne fra Spejderhuset gav mange gode ture.

Flot ser det ud når Søanlægget er dækket i sne.

Foran Mindelunden fandt man også den gode tunge sne, som var særdeles velegnet til at lave snemænd af. Flere snemænd blev kreeret med grene og pinde til arme, næse og mund.

Sneen gav ikke trafikale problemer, selvom den faldt i form af kraftige snebyger.

Snefaldet betød også, at der skulle ryddes og saltes på veje og fortove. Selvom natten til mandag gav forholdsvis mange millimeter sne og var til ulempe for morgentrafikken, så gik nedbøren mandag over i regn og sneen begyndte at smelte.       

Så allerede mandag begyndte børnenes snemænd, som ellers var trillet af perfekt sne, at smelte og det hvide landskab var ovre for denne gang.  

/cf        

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: