Smilet er stort hos folkene bag Vesthimmerlands Naturfriskole

STRANDBY: I dag åbner Vesthimmerlands Naturfriskole dørene og byder eleverne velkommen i skole.

I dag har Vesthimmerlands Naturfriskole første skoledag med 42 elever. På lørdag markeres den nye skole med en Åbningsfest med aktivitet, sjov og hygge for store og små – men også en gran alvor, idet der gerne skal leges og køres penge ind til skolens drift, som ”pengespiren” ved skolen viser udviklingen af.

Første skoledag er en speciel dag og på Vesthimmerlands Naturfriskole, har man valgt at åbne kl 17.00 så alle elever kan få deres forældre med i skole.

Åbningsfest på lørdag
For at gøre dagen til elevernes, er denne dag derfor også kun for elever og forældre. Men åbningen af friskolen skal naturligvis ikke gå stille for sig og allerede på lørdag har alle andre interesserede, mulighed for at komme og se skolen. Åbningen af friskolen skal markeres med et brag af fest. Det bliver en dag med masser af aktivitet, sjov og hygge for store og små. Bestyrelsen håber at rigtig mange vil være med til at fejre åbningen.

Venteliste taget i brug
Det er gået stærkt den sidste måned. Elevtallet er steget støt og Vesthimmerlands Naturfriskole er nu i en situation, hvor man har været nødt til at oprette venteliste på elever, der gerne vil starte på naturfriskolen. 

Bestyrelse, lærere og skoleleder er enige om, at man for at være tro mod skolens værdier, pt må lukke for elevtilgangen og i stedet oprette en venteliste.  Fortsætter tilgangen af elever på ventelisten, vil en udvidelse allerede være aktuel inden for kort tid, og den mulighed er der naturligvis taget højde for.

Opbakning i top
Opbakningen har været fantastisk og rigtig mange har hele sommeren støttet op og hjulpet til med, at indrette og klargøre skolen.  Udover den uundværlige arbejdskraft, har det også haft stor betydning, at folk økonomisk har bakket op om projektet, så skolen kunne blive en realitet.

Pengespire
Midt i Strandby har Vesthimmerlands Naturfriskole fået lov til at låne lidt jord, hvorpå de har opsat deres banner samt en ”penge spire”. Spiren er naturligvis inspireret af logoet fra friskolen og skal vise, hvor meget der indtil videre er indsamlet til friskolen.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.