Slip kommunen fri

Af: Ole B. Sørensen, Byrådskandidat (V), Tyttebærvej 7, Gedsted

Alt for tit og ofte bliver det nævnt, at offentligt ansatte er underlagt diverse dokumentationskrav og bureaukrati. Bøvl og besvær der tager alt for meget tid af en almindelig arbejdsdag. Tid der kunne anvendes til mere kvalitet i kerneydelserne overfor f.eks. ældreplejen, skoler, børnepasning, socialområder, kultur-og foreningslivet, byggesager. Ja, listen er uendelig.

Jeg synes, vil skal haver gjort op med dokumentations- og excel-tyranniet. Konkret vil jeg gerne foreslå, at det kommende byråd gennemfører et serviceeftersyn på al dokumentationskrav- og bureaukrati i forhold til diverse rapporter og skemaer, som ingen – eller i bedste fald, meget få læser.

Der skal stilles det simple spørgsmål, om en given registrering og dokumentation er et lovkrav? Kan der ikke svares bekræftende til dette, er næste spørgsmål: Hvad vil der ske, hvis forvaltningen undlader den pågældende registrering eller dokumentation. Vil den blive savnet? Hvis ikke, hvorfor skal de ansatte så have det bøvl og besvær?

Byrådet skal fastlægge de politiske mål, rammer og retning for servicen og velfærden. Jeg tror på, at vi kan få meget mere velfærd og service ved at sætte de ansatte fri.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: