Skt. Hans med ekstra underholdende element

HVALPSUND: I torsdags, hvor det var Skt. Hans aften, var der traditionen tro arrangeret stort Skt. Hans bål på stranden ved færgehavnen i Hvalpsund. Selvom det var en blæsende og overskyet aften, mødte rigtig mange mødte frem for at kunne se bålets flammer spejle sig flot i Limfjordens vand, og for at få heksen sendt af sted.

For årets båltale stod Per Schou, Hvalpsund, mens Lonnie Jørgensen sang for på midsommervisen og sang andre numre fra hendes repertoire.

Aftenens overraskelse og ekstra underholdende element, kom dog fra færgen Mary. Mens folk kiggede på de slikkende flammer fra bålet og ud over fjorden, nærmere færgen sig. Med hornet i bund og vandkanonen i gang, udførte Mary en elegant pirouette foran de måbende tilskuere. – Se, det er en manøvre med glimt i øjet, som der vil blive talt om længe, blandt de mange de mange, der fejrede deres Sankt Hans Aften i Hvalpsund.                    

     

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: