HORNUM: 115 børn og voksne benyttede 1. Søndag i advent til Nissejagt og juleaktiviteter i Jenle Plantage For 3. år i træk var nisser og nye nisseopgaver klar til de mange deltagere, som traditionen tro valgte at tage på familietur i skoven.
Efterfølgende var der også mulighed for at fremstille de nye naturaktiviteter, som samme dag var udgivet i Naturekspeditionens traditionsrige naturjulekalender, som fra i år er ændret til advents-naturkalender.
-Det er fantastisk, at så mange prioritere familien og fællesoplevelsen og tager i skoven sammen, fortæller naturvejleder Karin Winther. Jul i Jenle handler også om dyr og skovens indsamlingsregler. Specielt varmer det en naturvejleders hjerte, når Johanne på 6 år for tredje år i træk, besøger ræven ved juletræet og giver den en krammer. Og at hun samtidig kan fortælle, at hun har set ræven hjemme i haven.
December er også måneden hvor det ikke kun er skovens dyr, der kan samle til forråd i skovene. Vi andre kan også forsyne os med materialer til naturaktiviteter og dekorationer, men det er vigtigt, at man har styr på indsamlingsreglerne. Som hovedregel må du i offentligt ejede skove indsamle overalt i skoven, mens du i private skove kun må tage det med, du kan nå fra vej og sti. Som tommelfingerregel må du samle så meget, at det kan være i en bærepose eller en hat, så det er godt at nissehuer er så rummelige. Og du må i begrænset omfang samle grene, kviste og løv, mos mm. ,der ligger i skovbunden, nævner naturvejleder Lars Wachmann fra Naturstyrelsen.
Vi håber, at rigtig mange må få mange dejlige ture ud i naturen, både i skoven men også på stranden for at indsamle materialer til fremstilling af nisser, engle, julekugler, juletræer mm. Nåede I ikke i skoven så står nisserne ude i skoven hele december og der ligger nisseopgaver i kassen på naturbasen, slutter Karin Winther