Skoleleder fejret af elever på 60 års dag

FARSØ: Skoleleder på Farsø Skole, John Andersen fyldte sidste tirsdag, 60 år.

Dagen startede festligt for ham, idet han blev hentet på sin bopæl af en flot Ford Fairlane årgang 1958 og derefter transporteret til arbejdspladsen, hvor alle skolens ca. 700 elever og personale stod og ventede med en flagalle, der strakte sig fra lyskrydset i hovedgaden og langs Stationsvej til skolen. 

Her blev han mødt af hurraråb fra de mange glade elever der hilste deres vellidte skoleleder velkommen.

Festligheden fortsatte i skolens Fællessal, hvor der blev sunget: ”Skolelederens sang.” En sang der meget fint beskriver det arbejde, der er forbundet med titlen som skoleleder.

Afslutningsvis blev der igen råbt hurra og John Andersen kvitterede ved at love samtlige elever en flødebolle hvis de dukkede op på hans kontor. Hvilket alle i dagens anledning gjorde uden bæven. 

 

John Andersen kom til Farsø Skole i 2003 og har således ledet skolen gennem 14 år. Fra at være daværende Farsø Kommunes største, men og noget nedslidte skole, til i dag at være den største skole i Vesthimmerlands Kommune, og nu i pænt renoveret tilstand, så den bedre passer til de krav, der stilles i 2017. 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.