FARSØ: I dag deltog Farsø Skoles elever fra 0 til 8. årgang, skolens specialklasser samt 0 til 6. årgang fra Ullits skole, som omfatter Ullits og Hvalpsund elever i en tridag.
Dronning Ingrid hallerne og Farsø Stadion var udgangspunktet for alle aktiviteterne.
3-7. klassetrin deltog i et triathlon, som bestod af 300 m. svømning i Farsø Svømmehal, 18 km cykling og 4 km. løb i Farsø, Fandrup og Fragtrup området. På Farsø Stadion sørgede kammerater for at heppe på de sidste løbsmeter inden målstregen blev passeret.
De ældste elever startede således fra morgenstunden med at være de første i vandet i Farsø Svømmehal og de sidste som sprang i vandet over middag var lærerne.
De yngste klasser, d..v.s. 0. og 1. klasse fik til opgave at tage flest omgange på cindersbanen på Farsø Stadion, mens 2. klasse skulle cykle 9. km og løbe 2. km.
Da eleverne fra Farsø Skole og Ullits Skole havde klaret dagens motion var det personalet på Farsø og Ullits Skole der som de sidste stod til at kaste sig ud i de tre discipliner.






