VESTER HORNUM: Sidste efterår meldte den tidligere skolebestyrelse på Vester Hornum Skole – meget overraskende ud, at den ønskede at lukke Vester Hornum skole, der på det tidspunkt havde 101 elever. Begrundelsen lød udsigt til faldende elevtal.
Den kontroversielle udmelding, som ikke på forhånd var meldt ud til forældrebestyrelse og byen, skabte uro – også selvom en ny skolebestyrelse kom til for, at rette op.
Men skaden var sket samtidig med at Vesthimmerlands Kommune kiggede på skolestruktur.
Vester Hornum Skole var før udmeldingen fra skolebestyrelsen ikke umiddelbart førstevalget for lukning, men blev det i kraft af, at forældre i stor stil herefter tog valget om at flytte deres børn til de nærliggende skoler i Hornum, Farsø og Friskolen i Haubro.
Antallet af elever er derfor nu nede på 25, hvilket betyder at grundlaget for at drive Vester Hornum Skole videre er helt væk.
Det fik i sidste uge nuværende skolebestyrelsesformand Ole Wisti Lassen, på vegne at bestyrelsen, at sende et besked til Børne- og Familieudvalget i Vesthimmerlands Kommune, der den 15. juni, sammen med Byrådet skal tage den endelige beslutning om skolelukninger.
I beskeden lyder det: ”Skolebestyrelsen har på deres møde den 24.05.2023 drøftet Børne- og Familieudvalgets beslutning om at lukke Vester Hornum Skole pr. 01.08.2024. På baggrund af det lave elevtal på Vester Hornum Skole indstiller bestyrelsen til udvalget, at skolen lukkes pr. 01.08.2023. Vi vil samtidig henstille til at børnehaven starter som selvstændig enhed 1/8 2023”
Hvor børnehaven fysisk ønsket placeret er ikke præciseret. Børnehaven flyttede for nogle år siden fra et børnehus beliggende i Hovedgaden til skolen.
