test

Skjulte skatte i skraldet og ”æg-straordinær” gådejagt

ERTEBØLLE: I påskeferien kan du på Stenaldercenter Ertebølle opleve den nye særudstilling ”Skjulte skatte i skraldet” og komme med på en fascinerende rejse ind i fortidens gemmer, hvor bunker af forhistorisk affald ikke blot vækker nysgerrighed, men også kaster lys over fortidens mysterier.

Udstillingen afdækker nøglen til forståelsen af vores forfædres livsstil og den indvirkning, deres daglige vaner havde på miljøet omkring dem. Måske deres efterladenskaber og måde at håndtere affald og genbrug på tilmed kan inspirere nutiden?

-I denne udstilling bliver de besøgende – næsten som arkæologer – inviteret til at grave sig ned i de historier, der gemmer sig i fortidens skrald. Når vi ser på, hvad fortidens mennesker har efterladt, bliver det jo også tydeligt, at vores efterladenskaber er fremtidens arkæologi. Det håber jeg, inspirerer os til at tænke over, hvordan vi kan efterlade en mere bæredygtig verden til de kommende generationer, fortæller arkæolog og centerleder, Louise Villadsen.

Besøgende kan også nyde den smukke stenaldernatur og deltage i en “Æg-straordinær gådejagt”, der bringer Ertebøllekulturens liv og teknologier i spil undervejs.

Man kan også nyde den skønne og skraldefri natur, som Stenaldercenter Ertebølle byder på. I stenalderlandskabet kan man tage på en æg-straordinær gådejagt. Der er påskeåbent på Stenaldercentret i hele påsken.  

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: