SF Vesthimmerland har sat valgholdet

VESTHIMMERLAND: SF i Vesthimmerland er nu klar til Kommunal- og Regionalvalget den 21. november.

Partiforeningen opstiller 6 kandidater der geografisk dækker hele kommunen. Spids- og borgmesterkandidat er Theresa Berg Andersen fra Vilsted, der har siddet i byrådet siden 2014. Hun bakkes op af Niels Heebøll fra Gedsted, Anna Grethe Sperling fra Farsø, John Andersen fra Overlade, Jørgen Grøn fra Sjøstrup og Karen Clausager fra Aars.

– Jeg synes vi har sat et rigtig stærkt hold med en god spredning både når det gælder geografi i kommunen, alder, arbejdsmæssig baggrund og politisk erfaring, fortæller formand for SF Vesthimmerland Karen Clausager.

SF går b.la. til valg på at få et systemskifte i Vesthimmerland. Der er brug for ordentlighed, tillid, troværdighed og respekt i kommunen. SF ønsker også mere bæredygtighed i form af mere økologi i offentlige indkøb, el-biler og el-færge. SF ønsker til gengæld IKKE mere udlicitering og privatisering af kommunens kernevelfærd.

– I den forgangne byrådsperiode har SF bl.a. stået bag initiativet til kommunens ungeråd og gratis psykologhjælp til unge, og det er selvfølgelig noget vi vil holde fast i og udbygge, uddyber Theresa Berg Andersen.


Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.