SF siger tak for valget, og smøger ærmerne op!

Theresa Berg Andersen, SF

Theresa Berg Andersen, SF

Af: Theresa Berg Andersen, SF Vesthimmerland

11,9 % af de samlede stemmer gik ved kommunalvalget til SF i Vesthimmerland.

Hver tiende stemme gik til mig personligt, og det er ganske overvældende.

Jeg er både stolt, beæret og taknemmelig over den tillid som vælgerne har vist SF og mig som spidskandidat.

Men nu skal ærmerne smøges op, så langt op som de kan komme – gerne helt til armhulerne, for højrefløjen har nu 19 ud af de 27 pladser i Vesthimmerlands kommunalbestyrelse.

Det betyder, at vi i SF skal bruge alle vores armkræfter, vores hjerteblod og vores stædighed til at prioritere og investere i vores børn, unge, ældre, syge og mennesker med et handicap. Det er områder højrefløjen meget ofte glemmer, når talen i stedet falder på skattelettelser og nye vejprojekter.

Og i konstitueringen fik SF formandsposten i beskæftigelsesudvalget, næstformandsposten i kultur- og fritidsudvalget, vi fik plads i økonomiudvalget og pladsen som 2. viceborgmester.

Vi søger altid indflydelse, og vil bruge tiden og kræfterne på de beslutninger der påvirker mennesker hver dag, og sørge for at velfærden består og udbygges.

Vi vil udfordre påstanden om, at man kan spare på velfærden og stadig sikre børn, ældre og syge en værdig behandling.

Vi vil være garanten for social retfærdighed og sikre at vores natur og miljø ikke lider yderligere overlast. Og vi lover hermed, at vi vil bære alle de stemmer vi fik, ind i arbejdet for en kommune, der har brug for røde kræfter, fællesskab og social balance.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: