Seniorer på infomøde i Klubhuset: Undgå svindel i hverdagen

FARSØ: Formand for Ældressagen Farsø Jonna Michelsen bød her til eftermiddag velkommen til en fyldt sal i Klubhuset.

Hun fortalte at Ældresagen Farsø i efteråret blev kontaktet af forebyggelseskonsulenterne fra Sundhedscenter Vesthimmerland.

-De skulle have gang i noget sikkerhed og det var vi med på, lød det fra Jonna Michelsen, så vi fandt lynhurtigt sammen og arrangerede dette møde.

Forebyggelseskonsulent Helle Yde Thomsen fortalte kort om forebyggende hjemmebesøg.  Forebyggelseskonsulenterne kommer hjem til borgere over 65 år i eget hjem for at tale om sundhed og trivsel og hvad borgeren eventuelt kan hjælpes med. Ud over Helle Yde Thomsen tæller forebyggelseskonsulenterne i Vesthimmerlands Kommune også Majbritt Lykke Jensen og Christa Søltoft Jensen, som også var til stede ved mødet i Klubhuset.

Forebyggelseskonsulent Helle Yde Thomsen fortalte om baggrunden for infomødet

Det er netop i forbindelse med forebyggelsesbesøgene at forebyggelseskonsulenterne er blevet gjort opmærksomme på seniorernes bekymring for indbrud og digital svindel. Derfor var informationsmødet kommet i stand.   

Nærpoliti Vesthimmerland gav i en times tid gode råd om hvordan man kan gøre sin hverdag mere sikker. For informationen stod lokalbetjentene Kasper Gautesen og Kasper Lybæk, der begge hører under Forebyggelse Himmerland i Nordjyllands Politi.

Med videoklip og konkrete situationer fortalte de hvilke ting borgere skulle være opmærksom på for at forhindre både fysiske indbrud i sin bolig og digitale indbrud.

Fysiske indbrud kan gøres sværere ved at man klipper sin hæk, opsætter sensorlys, sikrer sin døre og vinduer med gode låsesystemer og har aktiv nabohjælp i det område man bor, lød rådene fra de to betjente.       

Digitale indbrud kan være med snyd og bedrag, hvor personer med fupopkald eller fupmails udgiver sig for at komme fra banken, Skat og Politiet, med det ene formål at lokke bankoplysninger og koder fra folk.

Der blev også informeret om afluring af pinkoder og tricktyveri. Betjentene rådede også til at opbevare sin koder sikkert i sin E-boks og i det hele taget benytte sig af 2-trins godkendelse, hvor det er muligt.        

På slutningen af mødet gav Pia Krogh Nielsen og Anette Overgaard fra Vestjysk Bank i Farsø gode råd til hvad man gør, hvis man har en formodning om at tyve har fået adgang til sin konto eller har fået stjålet sit hævekort.  Rådet fra de to lyder, man må aldrig bare udlevere sit hævekort og koder. Er man i tvivl om noget, skal man altid lave et kontrolopkald til sin bank.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.