test

Sejlerkvinder vil selv

HVALPSUND: Hvis man gerne vil være skipper på sit eget sejlskib er det intet problem, for så melder man sig bare ind i Sejlklubben Nautilus for at lære kunsten.

De tre initiativtagere til Pigesejlads Anita, Lise og Margit

Men hvad hvis man er fast medpassager og kvinde?. Det spørgsmål har tre sejlerkvinder Anita, Margit og Lise tit stillet sig selv. De har alle tre en mand som er bidt af en sejlbåd, og selvom de sammen befinder sig meget på vandet, kun i begrænset omfang får lov at gå til hånde på båden.

De tre kvinder har tit spekuleret på hvad de skal gøre i nødsituationer, hvis enten manden falder over bord eller der sker noget uforudset med båden. – Og hvorfor skal man som medpassager i det hele taget være passiv på båden?.  

De tre kvinder har derfor taget initiativ til Pigesejlads. Pigesejlads er selvsagt kun for kvinder, men de har til gengæld lokket 7 mænd med egen båd til at lære fra sig.

– Vi havde besluttet at starte dette tilbud op i Nautilus regi – også selvom vi kun blev os tre, fortæller Anita Wirenfeldt, som påpeger at pigesejlads ikke et en sejlerskole i traditionel forstand.    

Men interessen har været overvældende. Den første aften – som var i starten af maj, mødte i alt 17 piger op for at være med på holdet. Siden er deltagerantallet nået op på 27 deltagende piger, der hver mandag aften, i tre timer, fordeles på de syv både for at modtage praktisk læring på fjorden.

Anita Wirenfeldt fortæller at undervisningsaftenerne er særdeles lærerige. – Vi er ikke flere på båden, end vi alle kan få lov at prøve de praktiske øvelser. Og så er der også noget socialt i det, som vi piger godt kan lide.

Aldersspændet ligger fra 18 år og op til pensionistalderen. Da pigesejlads blev udbudt via Nautilus klubblad, meldte kvinder så langt væk som fra Randers og Viborg sig også til. Det siger ikke så lidt om tilbuddets berettigelse.

De 3 initiativtagere til Pigesejlads fortæller, at selvom man en sjælden gang ikke kan komme på fjorden p.g.a. for hårdt vejr, så er der alligevel noget spændende på programmet. f.eks. førstehjælp, binding af knob, brug af VHF radio og lignende.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: