Sangaften i Kulturfabrikken

GEDSTED: Efteråret er over os og tid til hyggelige indendørs oplevelser. Kulturfabrikken har derfor inviteret Mette og Brian fra Sangkraft Vesthimmerland til en aften med fællessang.

Sangkraft lægger ud med sange som de selv har valgt, herefter er der en halv time med ønskesang, altså sange som de fremmødte foreslår fra sangbogen, bl.a. Højskolesangbogen.  Indimellem er der kaffe og mulighed for en snak.     

Efter et par år undervejs er Kulturfabrikken, den tidligere Getama Madrasfabrik, ved at få ståsted som nyt kultursted for koncerter, foredrag, udstillinger og arbejdende værksteder. 

Gennem flere år har Kulturfabrikken afholdt Skt. Hans og været en del af Kulturugen i Vesthimmerland. I september var der lagt op til en koncert med Kaare Norge. Den blev desværre aflyst, da kunstneren, som mange vil vide er guitarspiller, var kommet til skade med sin hånd.    

-Men nu er der igen musik – altså fællessang på programmet i Kulturfabrikken i Gedsted. Håbet er at rigtig mange sangglade fra hele lokalområdet kigger forbi til en hyggelig aften, lyder det fra Peter Stenild, fra Kulturfabrikken.   

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.