Safaristemning hos Guldbageren, – vandt tur til Sydafrika

FARSØ: Det var en ovenud glad Lissi Husted, Farsø, der i mandags fik overrakt et rejsegavekort for 2 personer til Sydafrika, til en værdi af kr. 40.000.

Guldbagerens Mascot var på plads sammen med bagermester Allan Laustsen. Her overrækker de, den heldige vinder, Lissi Husted et rejsegavekort til en værdi af kr. 40.000.

Som repræsentant for Guldbagerne i Danmark, var det bagermester Allan Laustsen, Guldbageren i Farsø, som fik fornøjelsen at overbringe det glade budskab og overrække præmien til en af sine kunder.

– Gavekortet skal indløses i år, så vi skal allerede hjem og planlægge, fortæller Lissi Husted. Først skal vi på sommerferie. Så, det bliver nok i det tidlige efterår min mand og jeg skal af sted, – og vi glæder os!.   

25.000 besvarelser i landsdækkende konkurrence
Gavechecken var 1. præmien i en konkurrence som Guldbagerne på landsplan har arrangeret i forbindelse med lancering af et nyt brød, – Safaribrød og Safaristykker.

Omkring 25.000 besvarelser var der indleveret hos landets 135 Guldbagere, så det var en yderst heldig vinder som blev udtrukket i Farsø.

Safaribrødet er blevet meget populært, – det har en mild smag som både børn og voksne har taget til sig. Brødet er et fuldkornsbrød med et relativt lavt fedtindhold i forhold til andre hvedebrødstyper, og som derfor er et godt valg ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt. Brødet fås som Safaribrød og Safaristykker og kan naturligvis stadig fås hos Guldbageren.

Ny konkurrence på vej
Guldbagerne vil følge succesen op, og starter snart en ny konkurrence. Denne gang i forbindelse med fodbold VM, og igen med et rejsegavekort på højkant, til – ja selvfølgelig Sydafrika.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: