Sæsonstart og FUIKs Venner er godt i gang

FARSØ: FUIKs Venner har taget fat på foråret med nye aktiviteter.

Inden venneforeningen “slog” i gang med 2024 skulle den lige igennem en generalforsamling i februar måned. Sædvanen tro var der genvalg til de siddende bestyrelsesmedlemmer som var på valg.  Bestyrelsen består efter konstituering af formand Jens Røschmann, næstformand Poul Poulsen, kasserer Lene Kjerstein, sekretær Gitte H. Pedersen, Jørn Brøndum, Nicklas Poulsen og Per Rask.

Kassereren kunne fremlægge et flot regnskab med et overskud på kr. 106.000. FUIK’s ungdom er lige nu i gang med at finde anvendelse for de mange kroner. Der er bl.a. brugt en pæn portion penge til at dække udgifter til Vildbjerg Cup.

-Den første store aktivitet der har været afholdt her i 2024, var koncerten den 16. marts i Messecenter Vesthimmerland i samarbejde med FUIK, Aars IK og Messecenter Vesthimmerland. Desværre levede den ikke op til tidligere koncerters overskud, så der må tænkes nyt, lyder det fra Jens Røschmann.

FUIKs Venner er lige nu i gang med at udsende opkrævning i forbindelse med Klublotto. Der bliver udsendt til ca. 300 Klublotto “holdere” (tidl. og nuværende) så FUIK’s Venner håber på en stor opbakning til at forny disse. Klublotto-lodderne udtrækkes 4 gange årligt med gavekortgevinster på 500-200-100 kr. altså i alt gevinster for kr. 3.200.

Gevinsterne er gavekort der kan bruges lokalt, dermed støtter FUIKs Venner op omkring flere af de lokale sponsorer.

Fodboldsæsonen er så småt ved at gå i gang, hvor FUIK’s Venner på flere kampdatoer i løbet af foråret – ligesom tidligere, har valgt at stå for salg af ” Stadionplatter m.m.” så der bliver go` stemning på “lægterne”. Igen en aktivitet som er med til at finansiere flere aktiviteter for ungdommen i FUIK.

Så mød op på stadion til hjemmekampene, opfordrer Jens Røschmann, der tilføjer, at der også kan købes klublotto når der spilles hjemmekampe på “Sparekassen Danmark Arena”, som Farsø Stadion har fået af nyt navn som følge af et nyt hovedsponsorat.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: