Så blev det valgdag – FOTOS & VIDEO

FARSØ: Her til morgen, præcis kl. 8.00, gik valghandlingerne til kommunal-, regionsrådet- og ældrerådsvalget i gang på Vesthimmerlands 14 valgsteder.

Forinden havde valgtilforordnet på afstemningsstedet i Farsø, Jens Chr. Pedersen kontrolleret valgurnerne sammen med to vælgere, hvorefter de blev aflåst. Herefter kl. 8.00 blev afstemningsdagen erklæret for startet.

I Dronning Ingrid Hallerne, som var valgstedet i Farsø, var de første 15 vælgere mødt op for at være blandt de første der afgav deres stemme. Herefter ankom vælgerne i en lind strøm, og der blev straks rift om stemmeboksene.

Kaare Tougaard, Fandrup var blandt de første vælgere til at afgive sin stemme til henholdsvis kommunalvalget og regionrådsvalget på valgstedet i Farsø.
Til Ældrerådsvalget var der hverken papirstemmesedler eller valgurner, for valget forgik denne gang digitalt. Det vil sige at stemmeboksen var udstyret med en tablet. Efter indskanning af ens sygesikringsbevis, var ”stemmesedlen” klar elektronisk, og man kunne afgive sin stemme ved at trykke på firkanten ud for fotoet af den kandidat man vil stemme på.

Se valgresultaterne på www.farsoavis.dk
Da valghandlingen på Vesthimmerlands Kommunes valgsteder først ringes af i aften kl.20.00 med efterfølgende stemmeoptælling af de valgtilforordnede, og valgnatten først herefter går i gang, så bringes resultaterne først her på www.farsoavis.dk i løbet af onsdag den 19. november.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.