Så er lygtepælene optaget

VESTHIMMERLAND: Lørdag kl. 12.00  gik det løs. Det var tidspunktet hvorfra kandidater til det kommende kommunal- og regionsvalg den 16. november kunne” kravle op” i lygtepælene for at synliggøre sig selv overfor vælgerne.


Kurt Friis var klar kl. 12.00, hvor han havde valgt at starte med at hænge valgplakater på Th. Eriksens Vej i Farsø


Jens Chr. Pedersen var også i gang med at hænge valgplakater op fra kl. 12.00. Det var i Farsø midtby. Som det ses blev der kontrolmålet, at plakaten hænger min. 2,3 meter over fortovet som reglerne foreskriver. 


Willy Møller startede lørdag middag i nordbyen med at hænge sine plakater op. 

Det kandidaterne og deres hjælpere ikke nåede lørdag, fortsatte de med søndag og i dagene efter.


I en lygtepæl i Nørregade ud for Farsø Kirke, er valgplakaterne i 4 etager. 

Plakater i flere etager
Efterhånden nåede plakaterne op i flere etager på lygtepælene, mens den nedre afstand over jorden på 2,30 m. stadig skulle overholdes, hvilket synlige tommestokke viste, at der blev holdt øje med.


Også hegn blev op ad dagen forsynet med bannerne.

Valgreklame har også fundet ud i det åbne land, særligt langs de store færdselsårer. Her er det bigballer og hegn, der er det mest brugte til at placere bannere på.


Også den sydlige del af Farsø langs Søndergade er ”plastret” godt til. 

Ud fra antallet af valgplakater og bannere, så er det fortsat et af de virkemidler som kandidaterne tror mest på. Både i kampen om de personlige stemmer, men også for at minde vælgerne om, at man skal huske at stemme den 16. november.

Valgplakaterne gør det ikke alene
Men valgplakaterne gør det ikke alene. Nu skal de enkelte kandidaters mærkesager også frem. Det ses bl.a. med valgannoncerne og indlæggene i denne avis, men også de kommende ugers valgmøder, hvor der kan spørges mere specifikt ind til mærkesagerne og deres betydning for Vesthimmerland.

Med kun tre uger til valgdagen er det nu, at kandidaterne skal i gang med at kæmpe om vælgernes kryds.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: