Rygterne taler sandt – Normal åbner i Farsø     

FARSØ: Det har været lidt af en offentlig hemmelighed i Farsø længe, at butikskæden Normal, kommer til Farsø. Nærmere bestemt rykker butikken i lokalerne i Farsø Rådhuscenter, der tidligere husede boghandel.   

Her til morgen kunne hverken Normal eller Centergruppen I/S, der ejer Farsø Rådhuscenter holde på hemmeligheden længere, da der blev hængt bannere op på butiksfacaden.

Normal kommer til Farsø
Normal har i 135 butikker i Danmark, og det er derfor ikke så underligt at der vist interesse for Farsø. Særligt efter at Centergruppen I/S selv tog kontakt til kæden for at fortælle om mulighederne i Farsø Rådhuscenter. Der har været arbejdet på en løsning i et stykke tid – også med indretning af lokalerne. Åbningstidspunktet vil man dog ikke ud med endnu andet end det bliver i starten af 2024.         

Disse bannere blev sat op på butikken her til morgen.

 

Men man vil gerne fortælle hvad Normal er en størrelse. Normal er en danskejet detailkæde, der sælger helt normale varer til unormale priser. Udvalget omfatter mere end 4.000 varenumre.  Sortimentet omfatter blandt andet kendte mærkevarer inden for personlig pleje, makeup, konfekture og husholdningsartikler.

Normal er meget mere end faste lave priser på kendte mærkevarer. Målet er nemlig, at det altid skal være en ny og unik oplevelse at besøge en af kædens butikker. Også selvom det kun er en uge siden, man sidst var forbi butikken. Derfor er der i Normal – ud over det faste sortiment af kendte mærkevarer – hele tiden løbende udskiftning på hylder og podier, så der altid er nye varer at finde og udforske. Butikslabyrinten inviterer til at gå på skattejagt blandt de mange spændende varer fra kendte og ukendte brands, og der vil altid vente en overraskelse rundt om det næste hjørne.

Selvom citaterne indikerer ”rygter”, så er den altså god nok. Normal åbner i Farsø i starten af 2024

Kæmpe åbningsfest
Selvom åbningsdagen endnu ikke er meldt ud, så sker det altid med et brag af en åbningsfest, og åbningen i Farsø bliver ingen undtagelse: – Kunderne kan her se frem til events, konkurrencer, giveaways – og god stemning, lyder der fra Lars Bjerring, Country Manager hos Normal.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: