Rumæner anholdt i politiaktion

VESTHIMMERLAND: Efterforskere fra Berigelse Syd samt hundepatruljer ved Nordjyllands Politi slog ved midnatstid mellem tirsdag og onsdag til i en politiaktion.

Det skete på en virksomheds-adresse i Aars-området, fordi man – korrekt – forventede et forestående indbrud dér. En person blev anholdt i forbindelse med aktionen, der var en udløber af efterforskning i flere politikredse mod en mulig østeuropæisk tyvebande. Flere mistænkte er dog fortsat på fri fod; derfor fortsætter politiets intensive efterforskning i sagen.

Det var længere tids efterforskning – i samarbejde med politikredsene på Fyn og i Østjylland – der kulminerede med anholdelsen af en mistænkt mand, lyder det fra lederen af efterforskningen, politikommissær Ulf Munch-Sørensen, der om aktionens forløb forklarer:

-Vores efterforskningsskridt i sagen førte os konkret på sporet af, at der kunne være et snarligt indbrud på vej ude på en virksomhedsadresse i Vesthimmerland. Derfor var vi klar på stedet med både efterforskere og hundepatruljer. Og ganske rigtigt: Flere personer kom ved midnatstid til stedet i bil, hvorpå de – maskeret – gik i gang med bryde en port ind til virksomheden op. Det lykkedes dem at komme ind. Og så besluttede vi at slå til.

Det fik personerne til straks at flygte fra stedet i bilen, som politiet eftersatte. Bilen blev kortvarigt eftersat af en af politiets hundepatruljer, men bilen – en Golf, blev efterladt på nærliggende majsmark, hvorpå de mistænkte flygtede til fods.  -Det lykkedes dog, siger Ulf Munch Sørensen, for en hundepatrulje efter sporsøg at finde frem til en af gerningspersonerne. Han blev anholdt kl. 01.55.

 Vi fik anholdt en mistænkt i sagen, og de øvrige mistænkte er nu klar over, at politiet er på sagen og ånder dem i nakken, så det er min formodning, at deres ulovlige aktiviteter kraftigt begrænses i den kommende tid, siger Ulf Munch Sørensen, der dog understreger, at politiets intensive efterforskning i sagen fortsætter:

-Vi arbejder selvfølgelig, sammen med vores kolleger i andre politikredse, på at få pågrebet yderligere mistænkte, så vi kan få dem stillet til regnskab for deres kriminalitet.

Den anholdte er en 23-årig mand fra Rumænien, blev fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Aalborg, hvor han er varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for indbrudskriminalitet.  

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.