Rollespillere rykker i skoven

UHREHØJE: Efter en lang vinterpause, begynder orker, elve og troldmænd nu atter at vågne i foreningen Uhrehøje Rollespil. Idag lørdag er der således atter rollespil i Uhrehøje Plantage mellem Farsø og Strandby.

I marts var rollespillerne samlet for at forberede den kommende sæsons rollespil, som foregår i Uhrehøje Plantage mellem Farsø og Strandby

I marts var mange af rollespillerne samlet i Hvanstrup for at forberede sig på forårets spil. Der blev fremstillet forskellige redskaber og dragter, der blev skrevet på historien – og så blev der naturligvis kæmpet et par slag for at indøve markørslagene.

I alt er der registreret godt et halv hundrede drenge og piger i alderen fra 7 år og opefter i foreningen, som i forbindelse med forårets spil åbner for, at også forældre og bedsteforældre kan spille med. I forvejen er der forældre i skoven i forbindelse med spillene, hvor de bemander "plotten" og kroen. Men har man lyst til at deltage aktivt i spillet, kan man altså også de – nogen som mange af børnene synes er rigtig sjovt.

Uhrehøje Rollespil modtager gerne nye rollespillere, så har man lyst og interesse i at være med, er det blot at møde op i skoven på lørdag, hvor man også kan høre mere om arbejdet i foreningen.

Der spilles yderligere to gange her i foråret, nemlig i starten af maj og i midten af juni, hvorefter der er sommerferie. Til efteråret forventes der også at være 2-3 rollespilsdage.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.