test

Røde Kors frivillige på udflugt

FARSØ: Hvert år anerkendes det frivillige arbejde i Røde Kors Farsø med en udflugt for alle aktive frivillige.  Denne gang gik turen til Brønderslev

I dag brugte de frivillige i Røde Kors Farsø dagen i fællesskab, hvor der var højt humør og masser af snak på tværs af aktiviteter og aldre. Flere aktiviteter i Farsø afdelingen var repræsenteret blandt de frivillige, herunder ildsjæle fra butikken, nørklere, besøgs-venner og familienetværket.

Sonja Paulin, formand for Røde Kors Farsø, sendte de frivillige godt afsted til Brønderslev. I bussen blev der delt personlige historier med plads til nye bekendtskaber.

Udflugtens første stop var i Grindsted Plantage, hvor en flok aktive herrer fortalte om Røde Kors projektet angående sociale fællesskaber for mænd. Et helt enestående projekt for mænd i Brønderslev, der mødes flere gange om ugen og i et arbejdsfællesskab sørger for plantagen. 

Mændene har sammen bygget shelters og sikret hyggelige områder samt stier rundt om i den smukke natur, som plantagen indbyder til.

Der var naturligvis også besøg i Røde Kors butikken i Brønderslev, hvor man kunne udveksle inspiration til butiksindretning.

Efterfølgende besøgte de frivillige Røde Kors butikken i Brønderslev, hvor inspiration og masser af glæde på tværs af afdelinger fandt sted. De frivillige var optaget af, hvor lys og rummelig en butik Brønderslev har skabt på trods af deres tidligere udfordringer med lokaler.

Udflugten sluttede af med tirsdagsflæsk på Golfcafeén, hvor også både kaffe og lagkage blev serveret. De frivillige nød godt af hinandens selskab fra start til slut, hvor der var plads til sparring.

Det var en veltilrettelagt udflugt, der passede til alle aldre og som blev nydt til fulde.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: