HVALPSUND: – At komme ud i den friske luft, ud på vandet og så kombinere det med motion for hele kroppen, det er så dejligt, siger Helle Frisk.
Hun er medlem af roklubben under Nautilus i Hvalpsund, hvilker også giver plus på den sociale side.
-Vi har vores ugentlige medlemsaften hver torsdag, men der arrangeres også ture andre dage – især hvis vejrudsigten melder om stille vejr. Vi tager madpakker og kaffe med, og går ind på land og holder pauser – og nyder vejret, lyder det videre fra Helle Frisk.
Roklubben under Nautilus har desuden et meget fint samarbejde med andre roklubber, hvor man låner hinandens robåde og klubhus, hvilket er en god måde, at opleve et helt andet ro-farvand på.
Sikkerheden er også i top i roklubben. Roerne er meget opmærksomme på vejret og vejrskifte.
Et andet medlem af roklubben, Anne Nielsen fortsætter : Forrige år fik roerne en helt ny glasfiberbåd, hvor der er plads til 4 roerne samt en styrmand. Den er let og god at ro i. Desuden har klubben nogle ældre robåde i træ, som har en vis charme, disse kræver dog at de slibes og lakeres en gang om året
Det er roklubbes forhåbning at endnu flere kan få interesse for roning, og derfor afholder klubben en infoaften i det gule klubhus på lystbådehavnen i Hvalpsund her i starten af maj, hvor alle er velkomne til at studere bådene og høre om mulighederne.
/cf